Hi.

Welcome to my blog. I document my adventures in travel, style, and food. Hope you have a nice stay!

Torsdags Haiku - af Jeppe Ejlskov

Torsdags Haiku - af Jeppe Ejlskov

Torsdag i dur

Torsdag eftermiddag i dur. Tonen er let, lys og drillende: "Jeppe, har du sokker på i sandalerne?" bliver jeg spurgt på vej ind af døren. En anden fortæller om Kellyanne Conway, Trumps særlige rådgiver.

Fem minutter senere har vi krydset af og skrevet dagens program og succeskriterier på tavlen. "Ret jeg op i stolen, luk computerne og pak mobilen væk". "Skal vi sidde i lyttestilling igen?" Prologen er Rammsteins "Amerika", som jeg beder dem analysere udfra globaliseringsbegrebet. Jeg harpunerer, diskussionen går lidt trægt. Næste sekvens: Haiku.

Haiku

Om natten havde jeg drømt om at det: Haikudigte. Det må være dagens benspænd, tænker jeg på vej til arbejde: der skal indgå digte (helst Haikudigte) i dagens undervisning. Drømmen må være en dagsrest: jeg er vild med digte, som med få ord kan sige så meget. Mange af de bedste, bl.a. af Søren Ulrik Thomsen, er faktisk også de korteste. (F.eks. denne: "Vi er så meget, vi ved så lidt, ét blik er nok, så ved vi dét." Samlede Thomsen. Gyldendal 2014. Nye digte. Side 185). Der kan ligge en kreativ energi gemt i at skulle skabe noget inden for simple og givne rammer.

"Digte, japanske digte, det mener du ikke!". "Jo" svarer jeg. "Formen er simpel: 17 stavelser fordelt på tre linier 5-7-5. I skal forsøge at lave enten et rap, almindeligt digt eller et Haikudigt over dette tema (USA) og med inddragelse af minimum to begreber. I har 15 minutter." En kursist spørger: "jeg har hørt, at der i Haikudigte også skal være en følelse med. Skal der ikke det?" "Jo, skriv på en følelse"! Se nederst et udvalg af deres digte.

Stemningen er trods alt god, inden vi går videre til en mere traditionel gennemgang af det økonomiske kredsløb, en diskussion af fordele og ulemper ved ulighed og en analyse af filmen "Inequality for all." Indimellem det hele, når vi også at snakke om Trump og finanspolitikken.

Rammstein

Rammstein spilles

Tømmer vores hoveder

Tomt og plads til rap

Fodsved - barber en ged

(...) Trukket ned af frihed,
I USA skal du være selvfed

Bombetrussel,

hvis du ikke er fra USA er du ussel

frihed – halvfed – fodsved – barber en ged

Alternativt fact

(...)

Social mobilitet ved jeg mest om,

Donald J. Trump er klar med Amerikas dom!

Ulig og fattigdom og Rusland er i fokus,

medierne er allerede væk når jeg siger hokus pokus.

Kinas finanspolitik er wacked.

at jeg har en gæld er et alternativt fact. 

Hurra for skoleuniformen – eller tanker om værdier og fællesskab

Hurra for skoleuniformen – eller tanker om værdier og fællesskab

Mennesker sammen – om fremtidens uddannelse

Mennesker sammen – om fremtidens uddannelse