Anmeldelse: Dialog

Kvaliteten er allerede høj: drop bestemte koncepter og metoder

Per Fibæk Laursen, professor på DPU, starter "Dialog" befriende: "Den danske folkeskoles undervisning er af så høj kvalitet, at den vanskeligt kan blive bedre." Så er vi igang. Skolen har i Laursens optik været alt for kritiseret af politikerne og medierne: den skal effektiviseres. Det kunne gøres, hvis bare skolen implementerer læringsmålstyring, undervisningsdifferentiering, mere it, flere test, flere undervisningstimer eller anvendelse af et koncept som synlig læring. Skete dette, så kunne undervisningen i løbet af kort tid nå meget bedre resultater.

Men Laursen tror ikke på effekterne af det: "Systematiske forsøg på at hæve kvaliteten har ingen eller kun ringe virkning. Der er mig bekendt ikke rapporteret et eneste tilfælde fra danske skoler af, at implementering af et bestemt metodisk tiltag, et undervisningsprincip eller anvendelsen af et koncept har haft markante effekter på elevernes læring..."

Bogen har fokus på folkeskolen, men de fleste af dens pointer kan fint overføres til gymnasieskolen.

Kollegial sparring

Hvad er det så der virker? Her svarer Laursen, at det er: "støtte til professionalisering og kollegial udvikling der ser ud til at fremme kvalitetsudviklingen i skolesystemer som det danske." Specielt støtten til den kollegiale udvikling, ser jeg som en central pointe. Den gode underviser deler sorger, gælder og erfaringer med sine kollegaer. Kollegial supervision med fokuspunkter og "knastbehandling" er gode måder at arbejde med pædagogiske udfordringer. Videndeling kvalificerer din forberedelse men kræver tid, ressourcer, gode fysiske rammer og systematik.

Der er dog også visse områder, påpeger Laursen, hvor den danske skole kan blive bedre ved hjælp af bestemte indsatser. Det gælder f.eks. lærersamarbejde, klasseledelse og bedre lærer-elev-relationer.

God undervisning er dialogisk

Ifølge Per Fibæk Laursen er god undervisning dialogisk. Dialogbegrebet henter Laursen fra psykologen Benedicte Hansen, som skriver at dialog er en form for samtale, der forudsætter ro, nærvær, ønske om og vilje til at forstå. Dialogisk undervisning understreger hermed gensidigheden og at undervisning forløber bedst når læreren også lærer af eleven.

Dialogbegrebet rummer samtidig aspekter som: fokus på det fælles tredje (stoffet), forståelsesorientering (forståelse af det ikke umiddelbart indlysende), perspektivbevidsthed (de øvrige parter i dialogen har et andet perspektiv end en selv), argumentet tæller (man bøjer sig for det bedste argument, autencitet (ens handlinger skal være i overensstemmelse med ens fundamentale værdier) og åbenhed og reflektion.

Dialog-begrebet forener

Det er ifølge Laursen muligt at få den danske skoletradition (repræsenteret ved bl.a. Grundvig og Løgstrup) og evidensorienteret forskning om effektiv undervisning til at gå op i en højere enhed. Det er dialogbegrebet, der forener de to traditioner. "Det, der virker i undervisning, er (...) grundlæggende dialogiske kvaliteter og ikke bestemte metoder, teknikker, hjælpemidler eller ydre rammer."

Seks aspekter af god undervisning: DIALOG modellen

Laursen præsenterer DIALOG modellen. Modellen sammenfatter, ifølge Laursen, nogle af de kvaliteter som forskningen peger på er centrale i undervisning: D for dialog, I for indhold, A for aktivering, L for læringsorientering, O for organisering og G for gennemskuelige forventninger. DIALOG modellen er ifølge Laursen en sammenfatning af nyeste forskning om effektiv undervisning, en forskning som harmonerer med undervisningens etiske og kulturelle værdier. Han skriver: "Undervisningens kvaliteter omfatter både dem, der handler om effektivitet, altså om at eleverne lærer, hvad de skal, og dem, der handler om etiske værdier, altså om at undervisningen er indføring i vores kultur under praktisering af dens bedste sider. "

I det følgende vil jeg nævne de seks elementer i DIALOG-modellen og komme med nedslag og eksempler på, hvordan den kan bruges i den daglige undervisning.

Dialogen med eleverne

Dialogen med eleverne er som nævnt en fundamental kvalitet i undervisning. Dialogen med eleverne hænger for Laursen sammen med lærerens autencitet, evaluering og tilpasning af undervisningen og lærer-elev-relationen. Dialogen med eleverne er som nævnt en fundamental kvalitet i undervisning. Dialogen med eleverne hænger for Laursen sammen med lærerens autencitet, evaluering og tilpasning af undervisningen og lærer-elev-relationen. Laursens pointer om, at eleverne lærer af hinanden og af at undervise hinanden kan jeg genkende fra hverdagen. Øvelser hvor eleverne skal strukturere, formidle og producere viden er noget af det mest givende. Bed f.eks. eleverne om at udvikle deres egne cases, som efterfølgende analyseres af de andre i klassen.

Klasseundervisningen, hvor taget løfter sig og alle er med, er en særdeles vanskelig opgave. Tit ender det med en intellektuel diskussion med de 6 mest aktive. Ifølge Laursen fungerer klasseundervisning bedst når læreren lytter til elevernes forskellige stemmer, tematiserer diskussioner og opfordrer eleverne til at interessere sig for hinandens perspektiver. Et vigtigt middel til at skabe en mere dialogisk undervisning er via de såkaldte autentiske spørgsmål, spørgsmål som læreren ikke har svar på. Samtidig viser undersøgelser, at hvis læreren bevidst spiller på pausen og øger den tid, eleverne har til at tænke sig om, får lærerne mere aktive elever og svar af højere kvalitet.

Maya Thisted fortæller i dette gæsteblogindlæg om det ufærdige og flerstemmige klasserum og dialogen med eleverne: "For mig at se, må en væsentlig facet ved læring være at de lærende deltager i forhold til en åben struktur der kan bevæges af andre end underviseren, at strukturen er ufærdig og kan bevæges af de tilgange der viser sig, at kursisterne kan sanse teoriernes bredde og analytiske muligheder, som måske ikke engang lige var tænkt af underviseren selv."

Indholdet

I står for indholdsmæssig klarhed som dækker over mål, mening og struktur. Det skal stå klart for eleverne hvad de skal lære, målene skal være meningsfulde for eleverne og undervisningens indhold skal være struktureret. Begrebskort er som nævnt af flere forskere en god måde at skabe indholdsmæssig struktur på. Begrebskort har et utal af variationsmuligheder. Se bl.a. disse kort som en kollega og jeg har lavet til psykologi og de dertilhørende 20 gratis opgaver.

Indholdet er, ifølge Laursen, det vigtigste aspekt ved undervisning. Her er specielt Klafkis begreb om det kategoriale en god inspirationskilde. Det kategoriale indhold henviser til at indholdet  skal være centreret omkring grundbegreber og kategorier i fagene. Samtidig skal indholdet være epokalt, d.v.s. afspejle tidsepokens centrale udfordringer som f.eks. ulighed, klima, etniske modsætninger. Endelig skal indholdet være eksemplarisk, d.v.s. gode forbilledlige eksempler som åbner for en større forståelse. Ved brug af rammende og præcise eksempler vil eleven og faget, ifølge Klafki, gensidigt åbne sig for hinanden.

Aktivering

A står for aktivering, som dækker over kognitiv aktivering, social aktivering og træning. Det er en udviklingstendens, at der bliver lagt mere vægt på elevernes aktivering. Nøgleordet her synes at være dosering af elevaktivitet. For mange og hurtige sekvenser skaber forvirring og kan fjerne fokus fra det faglige indhold. Den største udfordring er således, at få elevaktivering og elevinvolvering til at gå hånd i hånd med fagligheden. Autentiske opgaver, d.v.s. opgaver fra det virkelige liv er en af de bedst virkende metoder. Jean Lave og Etienne Wenger understreger, at man lærer ved at være aktiv i fællesskaber og at læring altid er præget af den kontekst, det foregår i. Derfor er døren den største hindring for læring i skolen. Elever har ifølge Lave og Wenger svært ved at overføre deres viden til livet uden for klasselokalet. De ønsker derfor, at der skal være kortere afstand mellem der, hvor man lærer tingene og der hvor de skal anvendes.

Læringsorientering

L står for for læringsorientering som dækker over læringsmiljø, metakognition, forståelsesorientering og dybdelæring. Laursen refererer her til Lave og Wengers pointe om, at børn bør lære i de kontekster, der minder om de kontekster, hvor de i fremtiden skal bruge deres viden. Hvordan skaber man forståelse gennem undervisning? Her svarer Laursen kortfattet: konfrontér fejlopfattelserne, præsentér forskellige tilgange til samme stof og lad eleverne træne og være produktive.

Organisering

O står for organisering, som dækker over klasseledelse, udnyttelse af tiden og passende niveau af variation. God undervisning og også god klasseledelse. Karakterisk for gode klasseledere er, ifølge Laursen, bl.a. at de laver tydelige og markerede begyndelser og afslutninger på lektionen og at de vælger rutiner ud, som indarbejdes fra start, og som hele tiden fastholdes. Samtidig har gode klasseledere en værktøjskasse til konflikthåndtering bestående af bl.a. en low-profile tilgang. Større konflikter skal tages på tomandshånd, aldrig på klassen.

Gennemskuelige forventninger

G står for gennemskuelige forventninger som dækker over passende ambitionsniveau, at hjælpe eleverne til at have høje forventninger til sig selv og feedback. Hvad feedback angår, henviser Laursen til noget at det vi kan lære af Hattie: tre spørgsmål som eleverne bør hjælpes til at kunne besvare: "Hvor skal jeg hen? Hvor langt er jeg kommet indtil nu? Hvad skal være mit næste skridt?

Den pædagogiske midtbane

Laursen spiller på den pædagogiske midtbane. Han mener ikke, der eksisterer en reel konflikt mellem den empiriske evidensbaserede forskning (bl.a. Hattie) om, hvad der virker i undervisningen og den mere værdimæssige dannelsesmæssige og kulturelle tradition, repræsenteret ved bl.a. Svend Brinkmann og Lene Tanggaard. Denne pointe argumenterer Laursen flere steder for og forsøger at påvise: Der er i Laursens optik god overensstemmelse mellem den empiriske effektforskning og didaktiske og filosofiske indsigter i undervisning. Den dialogiske undervisning er god også i moralsk henseende. "Læreren kan søge at inspirere og motivere, men i sidste ende er det eleven, der afgør, om der kommer læring ud af det. Man kan ikke "effektivisere" eller "optimere" undervisnings- og læreprocesser ved foranstaltninger, der dybest strider mod disse processers natur. Derfor er der heller ikke noget, der "virker", som er i strid med undervisningsbegrebets iboende værdier." Hvad der forener de traditioner er, ifølge Laursen, bl.a. at de begge går ind for læreren som den ledende og initiativtagende og at undervisningen skal være struktureret med et velvalgt fagligt indhold. Om du vil købe præmissen om det midtersøgende synspunkt, er op til dig kære læser. Personligt finder jeg det ret befriende.

Et lignende både-og synspunkt ses hos Steen Beck som i denne artikel mener at diskussionen mellem Hattie-positionen (med dertilhørende målbarhedstese) og Biesta-positionen (med dertilhørende risiko-tese) handler om forholdet mellem styring og frihed i undervisningen. Vi skal i Becks optik ikke vælge mellem de to positioner men tage det bedste fra begge lejre "for måske kan der findes en vej ud af suppedasen." Becks tredje vej får betegnelsen socio-eksistentiel læringsteori.

Den rette dosering og husk at give dig selv fri!

"Dialog" er en velskrevet, letlæst, overskuelig, givende og synteseskabende bog, der handler om aspekterne ved god undervisning. Bogen illustrerer meget fint, hvor multifacetteret, situationsbunden og uforudsigelig undervisning er. Undervisning er som et skakspil i tre dimensioner, der findes ikke noget quick fix, en bestemt metode som virker. God undervisning kan se ud på mange måder. Undervisning er en balancegang mellem f.eks. styring og frihed, hvor et pædagogisk virkemiddel skal doseres i passende omfang: For lidt variation er for ensformigt, alt for meget variation (hvor der hele tiden skiftes mellem et væld er forskellige undervisningsformer) skaber forvirring og fokus flyttes fra indhold til form. Bogen kan bruges til erkendelsen af, at du aldrig bliver færdig. Så husk også at give dig selv fri!

Samtidig er bogen en påmindelse om, at den kollegiale sparring er noget af det mest værdifulde og at vi også skal huske at lære af eleverne! Det væsentlige er som Laursen påpeger: "samværet og samtalen i klassen mellem lærere og elever om undervisningens emne."

Ingen formel - kun nogle pejlemærker

Laursen minder os om, at der ikke findes en standard formel på, hvad god undervisning er. Der findes ikke en metode som giver garanti for god undervisning. Ingen undervisning er absolut god, mener Laursen. Man skal præcisere ved at spørge: God til hvad? God til hvem? God som bidragende til hvilken kultur? God hvornår? Der findes dog nogle grundlæggende kvaliteter, mener Laursen. Vi har også på lektionen.dk tidligere omtalt nogle pejlemærker: undervisningens 10 komponenter.

Laursen slutter, at der er konsensus om, hvad der virker: "Det er dybdekvaliteter som klarhed, struktur, udfordringer osv., der virker, ikke mere overfladiske forhold som metoder, teknikker eller ressourcer. Derfor kan god undervisning se ud på mange forskellige måder." Samtidig er der stadig så meget vi ikke ved. Som Søren Ulrik Thomsen skriver: "Vi er så meget, vi ved så lidt, ét blik er nok, så ved vi dét." (Samlede Thomsen. Gyldendal 2014. Nye digte.)

Per Fibæk Laursen med bidrag af lærer Camilla Agger Larsen. Larsen bidrager med gode kommentarer til de forskellige cases i bogen. Dialog, realistiske ambitioner i folkeskolen. Hans Reitzels Forlag 2017. Bogen koster 199,99 kr og er på 210 sider.