God undervisning - interview med Lene Tanggard del 2

Vi lærer bedst, når vi har glemt, at vi er i gang med at lære. I denne anden del af interviewet kan du læse om læringsglemsel, sagspædagogik, kreativitet, forskellen på undervisning og læring, inspirerende teorier og skolen som noget andet end Netflix.

Læringsglemsel og sagspædagogik handler om, at vi er forpligtigede til at give eleverne en oplevelse af, at verden er større end de selv er. God undervisning er spontan og inddragende. Du skal som underviser vove. Vove at inddrage eleverne, vove at tage undervisningen ud af klasselokalet, vove selv at lære noget og vove at stå fast. “En god underviser er ligesom en god vinsmager eller gartner, som forstår sit materiale, forstår at der er sæsonvariationer og vejrforhold. Det er alt muligt, der influerer på undervisningen. Det at kunne gribe det her og nu i undervisningen, og så sige: okay, lige nu daler engagementet, så gør jeg det her. Nu er der brug for et sceneskift, så gør jeg sådan her. Nu skal vi skifte. En dygtig underviser, det er ikke en opskrift, man kan følge. Jo, det er det i starten, når man er helt ny underviser. Så følger man opskrifter, og det bliver også lidt derefter. Sagen kommer før den personlige relation, men den virker naturligvis igennem det mellemmenneskelige, det er klart.”

Kreativitet handler om det nye og værdifulde. Kreative lærere er undervisere for kreative elever. Tanggaard fortæller i denne forbindelse om sin kreativitetsmodel, som indeholder tre elementer: a/fordybelse i traditioner og fag, b/modstand fra det materiale der arbejdes med og c/fuskeri og eksperimenterende læring.

Hun understreger samtidig, at det er vigtigt at kende forskel på undervisning og læring: “Lidt forenklet så sker der jo også læring i rockerklubben, i supermarkedet og henne på den lokale industrivirksomhed. Der er jo også mennesker, der lærer og lærer noget nyt, og der kan være effektive læringsmetoder. Men skolen og gymnasieskolen, der skal vi jo hele tiden have formålet for øje. Hvorfor gør vi det her?” Det er Tanggaards håb, at vi genvinder en sans for, hvad skole er, og hvad det ikke er, og at vi tør insistere på, at skole er noget andet end Netflix.

Vi lærer bedst, når vi har glemt, at vi er i gang med at lære

- Du skriver i ”Læringsglemsel”: ”Det skal kort sagt være okay at glemme alt om at lære”. Kan du uddbyde hvad du mener med det. Hvorfor skal vi glemme at lære? (183) Hvordan kan jeg konkret bruge ”læringsglemsel” i min undervisningspraksis? Hvordan kan eleverne glemme at de lærer?

”Det er en replik ind i en tid, hvor vi har været meget optaget af metakognition, refleksion over egen læring. Vi skriver logbøger, og vi laver strategier for vores uddannelsesforløb osv., og ind i den kontekst synes jeg det var betimeligt at sige, at vi lige skal huske, at vi nogle gange lærer bedst og måske i det hele taget lærer bedst, når vi har glemt, at vi er i gang med at lære. Det vil sige, at hvis jeg hele tiden træder ved siden af mig selv, bogstaveligt talt, og ser på mig selv. Så er der stor chance for, at jeg bliver selvoptaget.”

Sagspædagogik: Giv elever en oplevelse af at verden er større end de selv er

“Jeg bruger det begreb: sagspædagogik. Jeg mener, at vi er forpligtigede til at give elever og studerende en oplevelse af, at verden er større end de selv er. At træde ud af sig selv og vinde en kærlighed til et fag eller en genstand eller et område. Det er det, læringsglemsel handler om. Faktuelt er det jo også sådan, at vi glemmer rigtig meget af det, vi har lært. Jeg citerer flere steder den finske arkitekt Juhani Pallasmaa, som i sin bog ”The Thinking Hand” skriver, at det, vi har lært, skal aflæres, for at det kan blive virksomt. Så når man oplever - det tænker jeg rigtig mange der har været igennem en uddannelse gør - at man faktisk glemmer, hvad var det egentlig vi lærte i kognitionspsykologi osv. Man når man møder et problem, der kræver at du ræsonnerer, så kommer det igen. Vi skal på en måde glemme det, for at det også kommer til at virke for os. Så det er de to pointer: Metakognition er ikke altid den bedste vej til frugtbare læreprocesser for eleverne og så er det også sådan, at vi nogle gange skal glemme det, vi har lært, for at vi kan begynde at bruge det og tage det med ud af skolen.”

Gør noget sammen med eleverne

- Du skriver i forordet, at læringsglemsel resulterer i faglighed på et højere niveau og fører til undervisning ”hvor eleverne får plads til at glædes, undres og begejstres” (side 7). Kan du uddybe det? Hvordan kan jeg konkret arbejde med elevernes glæde, undring og begejstring?

”Det kan du ved at tage dem med ud af afkrydsningsskemaerne, og ud af metodeundervisningen og vise dem noget, gøre noget sammen med dem. Der ser forskelligt ud i forskellige fag. Hvis jeg skal bruge mig selv som eksempel. Til sidst i bogen reflekterer jeg over universitetsundervisningen, og fortæller om hvordan jeg tager studerende med ud i konkrete forskningsopgaver, som vi så løser sammen. Jeg laver en form for mesterlære med dem. Det integrerer jeg i undervisningen, så det er et forsøg på at sige, at vi godt kan lære om forskningsmetode ved at læse en bog - f.eks. den vi selv har skrevet, ha ha - man at vi gør det bedst ved rent faktisk at gøre det.

Svend Brinkmann og jeg er lige blevet spurgt om, vi vil holde et ph.d.-uge-kursus - som er meget praktisk hands on - online. Det tror jeg, vi siger nej til, for det kan vi ikke. Jeg praktiserer jo selv læringsglemsel. Vi bliver nødt til at have dem i gang med nogle konkrete opgaver, og ind igennem det så: I stedet for at læse om hvordan man transskriberer et interview, transskriberer vi et interview. Så reflekterer vi over: Okay, nu forstår jeg, at det er et nyt sprog, man udvikler, når man skriver ned, hvad en person har sagt. Når du nu skriver ned, hvad jeg har sagt. Det der står, er ikke det jeg har sagt, men det du har skrevet ned, at jeg har sagt. Der er altid oversættelsesproblemer der. Spørgsmålet er, hvad hører du, og hvad siger jeg? Det en kæmpe diskussion, som man kan have et abstrakt forhold til, indtil man har siddet med en transskription, så forstår man. Og kurset er baseret på et intenst ugelangt engagement, som simpelthen vil blive for udmarvende rent digitalt. Nogle elementer kan sikkert sagtens digitaliseres. Det er ikke pointen. Det handler om alt det, som også er formålet med kurset. Netværk, samvær, dybe og intense diskussioner og så også det praktiske arbejde.“  

God undervisning er spontan og inddragende

- Du skriver at læringsglemslen indfanger det spontane, det uforudsigelige og det vanedannende som afgørende nøgler for forståelsen af, hvordan mennesker lærer (side 40) Hvordan kan jeg i en konkret undervisningssituation give plads til det spontane og uforudsigelige?

”Det kan du ved: hvis jeg nu har lavet en øvelse, hvor jeg siger, at nu skal de studerende transskribere en lydbid af en interview. Hvis jeg så skal give plads til det spontane og uforudsigelige, så skal jeg reelt være nysgerrig på, hvad det er de studerende laver, mens vi laver øvelsen. Det vil sige, at jeg skal være parat til at respondere på de spørgsmål, som de får. Det kan betyde, at jeg som underviser kommer på glat is indimellem fordi, det kan være, at de spørger mig om noget, jeg ikke ved. Det kan være, at vi sammen udvikler en ny forståelse af noget. Det er jo det inddragende og med plads til det spontane, som karakteriserer god undervisning. Det kræver et mod hos underviseren. Der kræver, at man tør gå ud af sit skema, og har en reel kontakt med eleverne. Meget af den undervisning som foregår er lidt uforberedt, og er derfor ikke præget af overskud. Der er ikke megen plads til læringsglemsel. Eleverne skal engageres.”

Du skal vove

- Du skriver at vi skal genvinde tilliden til undervisningen og til vovemodet (side 136). ”Det sidste er mere afgørende for god undervisning, end vi måske normalt tror.” Hvad mener du her? Hvad er det jeg skal vove?

”Du skal vove. Hvad sker der, hvis jeg inddrager eleverne, eller vove at tage undervisningen ud af klasseværelset indimellem. Du skal vove selv at lære noget. Du skal vove at stå fast på det, som er undervisningens opgave. Vedrørende den studerende, som skriver om antiracisme: jeg bliver bange, det er min første reaktion. Jeg kan se Weekendavisens artikel for mig om undertrykkende praksisser osv. Det at jeg vover at invitere til en dialog i stedet for at respondere med mine følelser, det er faktisk det, jeg mener. I stedet for at forfalde til umiddelbare reaktioner, så vil jeg gerne undersøge temaet med den studerende og diskutere dens betydning for en uddannelsesinstitution. Skal vi f.eks. have mere akademisk aktivisme? Hvordan kan formelle uddannelsesinstitutioner agere? Hvad er vores opgave?” Det er jo spændende pædagogiske diskussioner.“  

Bidrag gennem din faglighed

- Hvad er målet med uddannelse? (side 145) Du skriver at det er kundskaber, kompetencer og færdigheder ”men måske også elevernes håb, nærvær og engagement”. Hvordan kan jeg som underviser arbejde med det? Kan du give et eksempel.

”Det handler om - tilbage til det jeg startede med at sige - det myndiggørende og det frigørende. Man kan godt lave demonstrationer ude på gaden, og det er fuldstændig legitimt, men man kan også genvinde et eller anden form for håb om, at man igennem sin faglighed og det man kan – sit håndværk eller det man nu har tilegnet sig – kan bidrage. At man får lyst til at engagere sig i verden, fordi nu ved jeg mere, end jeg gjorde før. At man gennem viden om klimaforandringer begynder at forstå, hvad der reelt vil gøre en forskel.”  

En god underviser er ligesom en god vinsmager

- Du skriver at læreren skal være en pædagogisk connaisseur (side 19). Hvad mener du her? Hvad er den gode lærerrolle?

”Det er (Elliot) Eisner-inspireret. Det er den, der kender sit terræn. D.v.s. at man som underviser skal have et øje på hver finger. Man skal holde øje, det er i øvrigt svært online. Man skal være opmærksom på de mange forskellige faktorer, som har betydning. F.eks. har vi talt meget om relationskompetence, og at lærere skal være relationskompetente. Så vil jeg sige: ja det er et aspekt ud af mange. Man skal kunne sit fag på fingerspidserne også. Du skal kende skolens kultur, du skal forstå den geografi og historie, du er nedfældet i. Alle de ting har betydning. En god underviser er ligesom en god vinsmager eller gartner, som forstår sit materiale, forstår at der er sæsonvariationer og vejrforhold. Det er alt muligt, der influerer på undervisningen. Det at kunne gribe det her og nu i undervisningen, og så sige: okay, lige nu daler engagementet, så gør jeg det her. Nu er der brug for et sceneskift, så gør jeg sådan her. Nu skal vi skifte. En dygtig underviser, det er ikke en opskrift, man kan følge. Jo, det er det i starten, når man er helt ny underviser. Så følger man opskrifter, og det bliver også lidt derefter. Sagen kommer før den personlige relation, men den virker naturligvis igennem det mellemmenneskelige, det er klart. Det står bare aldrig alene i en pædagogisk kontekst.”  

Kreative lærere er undervisere for kreative elever

- Hvad er kreativitet og hvad skal jeg konkret gøre hvis jeg gerne som lærer vil have mine elever til at være kreative? Kan du komme med et godt eksempel. Kan du kort forklare din kreativitetsmodel? (figur 2, side 90 i ”FAQ om kreativitet”)

”Det ligger meget i tråd med det, vi har talt om. Elevernes mulighed for at være kreative er betinget af, at de har mulighed for at mærke, at de kan gøre en forskel. Det vil sige, at de oplever. Hvis jeg f.eks. sidder med nogle elever, og en af dem siger et eller andet, hvor jeg tænker, okay, det der er interessant og fagligt nyskabende. En undervisning der giver plads til, at jeg som underviser kan få den erfaring, er ret vigtig.

Kreative lærere er - lidt forenklet sagt - undervisere for kreative elever. Det handler ikke om, at man skal hoppe og danse og hele tiden lave om på sin undervisning. Det handler om en åbenhed overfor, at eleverne kan blive engagerede i stoffet og i faget og får lyst til at gå et skridt videre, så vi bliver lidt overraskede allesammen over: hold da op, nå ja, sådan kunne man også vise det, eller det er da rigtigt, det er et godt spørgsmål. Så muligheden for at skabe kreativitet i undervisningen bygger på de her rammebetingelser for god undervisning, som vi har talt om indtil nu. Altså at man er bevidst om opgaven, at læreren eller underviseren sliber sit værktøj og kalibrerer sig selv som ’instrument’, at der gives plads til læringsglemsel og betoner, som jeg ser som det vigtigste, det myndiggørende og frihedsskabende formål.“

Kreativitet er det nye og det værdifulde

”Man skal virkelig passe på med kreativitet, for det bliver hurtig fikseret, som f.eks. ideen om at lave et kreativt produkt, som ligger ved siden af projektet, eller hvad man nu lavede. Det er lidt farligt, fordi så bliver det en fikseret ide. F.eks. skrev en mor til mig: ”Vil du synes at min søn kan lave en powerpoint, hvis han har lavet et projekt om kreativitet? Vil det være kreativt nok?” Det kommer fuldstændig an på sammenhængen og det kommer an på, hvad din søn er komfortabel med, og hvor han kan levere den bedste faglige præstation. Umiddelbart nej, men hvem skal vurdere kreativitet. Det er jo det nye og det værdifulde, og det kan jo være meget forskelligt, hvad der er nyt og værdifuldt.”

Modstand fra stoffet og møde en fremmedhed

- Din kreativitetsmodel, er det dit konkrete bud på, hvordan man skal arbejde med kreativitet?

”Ja, det er det. Hvis vi tager modstand først. Alt det jeg har talt om indtil nu omkring faget og indholdet, og hvad er formålet. Det handler om, at give elever mulighed for at møde modstand i form af stoffet, vi arbejder med. Møde den fremmedhed og blive konfronteret med, at verden er større end man selv er. Kunne flytte eleverne fra deres umiddelbarheder ind i noget andet, ind i objektet, hen til genstanden. Det er den modstand. En tom undervisning uden indhold hvor det bare bliver ”hvad synes du selv undervisning”, det er ikke en kreativ undervisning.”

Eksperimentet og konkrete øvelser

“Eksperimentet, det er meget velbeskrevet i pædagogisk litteratur, at man skal give eleverne mulighed for at udforske deres omverden, det er jo f.eks. i form af konkrete øvelser, lidt ligesom transskriptionsøvelsen. Vi taler ikke bare om at transskribere, vi transskriberer, vi eksperimenterer med det. Vi udvikler ny erkendelse gennem den udforskning.”

Fordybelsen i unyttige ting

“Fordybelsen handler jo om, at meget af det vi kalder nyt, har været der før. Historiefaget er f.eks. fuldstændig afgørende, hvis man gerne vil have kreative elever. Du kan ikke skabe noget nyt, hvis du ikke ved, hvad der har været før. Det af få lov at fordybe sig i unyttige ting, gamle ting, gamle tekster. Fordybelsen er noget at det, der tit bliver overset, når vi taler kreativitet. Jeg har hørt en række arkitekter fortælle om nye skoler. Det handler altid om, at vi skal ud af klasseværelset, og at der er kreativitet udenfor klasseværelset. Inde i klasseværelset er der bare kedeligt. Jeg bliver så træt af at høre på det. Det er så naivt. Hele mit arbejde med kreativitet handlede om at få øje på, hvad det er man kan i undervisningen. Det kan se ud på rigtig mange forskellige måder. Min lille model er et forsøg på at sige, at de her tre elementer skal på en eller anden måde tilgodeses. Hvis du kun lavede rene eksperimenter uden sans for materialet og historien, så er det ikke sikkert, at dine elever bliver særligt kreative. Så bliver de bare fortabte.”  

Kreativitet er at gøre og skabe

- Og hvad er kreativitet, kort og godt?

”Vi er kreative som mennesker helt grundlæggende. Det er at skabe, det er at gøre, det er at fremstille noget. Så når vi skaber, når vi fremstiller, så er vi kreative. Det er vi, hvis vi laver en teaterforestilling, det er vi når vi laver en avis, det er vi når vi skriver en bog, det er vi når vi laver en film, det er vi når vi skriver et essay, det er vi når vi opstiller en ny matematisk ligning. Det er fuldstændig grundlæggende for vores eksistens som mennesker, at vi er skabende, at vi er kreative. Det ligger også i den danske skoletradition på en eller anden måde. Danmark er en designnation. Vi er kendt for at have et skolesystem, der giver plads til at eleverne bliver inddraget. Demokrati, ligeværd, åndsfrihed, fantasi og virkelyst er jo centrale ord i folkeskolens formålsparagraf. Derfor er det lidt uomgængeligt, fordi det ligger i den måde vi tænker skole på, og den måde vi socialiserer på i Danmark. Vi adlyder ikke bare, vi bidrager.”  

Brug teorierne til at blive inspireret

- I grundbogen ”Pædagogisk Psykologi” giver du og Klaus Nielsen en fin oversigt over psykologiske pædagogiske teorier. Selv blev jeg bl.a. meget optaget af Bateson og kontekstens kontekst. Hvordan kan jeg bruge de mange spændende teorier i min praksis?

”Vi skrev grundbogen, fordi den form for overblik var efterspurgt. De studerende har - på godt og ondt - virkelig stor gavn af den. Man kan bruge den til mange ting. Man kan dels konkret bruge de forskellige teorier til at blive pædagogisk inspireret. Hvis vi nu f.eks. tager Bateson. Så kan man sige: okay, jeg kan bruge kontekstmarkører i min undervisning. Det vil sige, at jeg kan lave distinktioner. Jeg skal markere overgange. Nu går vi ind i klasseværelset. Her er disse regler. Nu er vi i projektrummet. Her gør vi sådan. Nu har jeg en overraskelse med. Den gemmer jeg altid under et klæde. Den slags. Det skaber kontekst for eleverne, klarhed og tryghed, og det giver frihed til at kunne improvisere. Jeg kan sige: nu ringer klokken, fordi nu er det teaterforestilling. Eller nu markerer jeg en pause på den her måde.

Eller man kan bruge behaviorismen til at sige: okay, stimuli og respons sekvenser kan forstærke typer af adfærd, jeg gerne vil se mere af. Jeg kan udslukke anden adfærd, jeg kan ignorere eller gøre usynlig. Eller man kan bruge systemisk teori. Der er masser af eksempler på systemisk tænkning, som ligger tæt op ad connaisseur-begrebet. At der er rigtig mange faktorer, at årsags-virknings-forholdet er cirkulært i undervisningen. Der er ikke én. Når eleven ikke er motiveret, så er det for kortsigtet at sige: eleven er ikke motiveret. Så må jeg være nysgerrig på, hvad det er for årsagskæder, der er i spil her? Hvor kommer denne ikke-motivation fra? Man kan som underviser bruge de enkelte teorier til at inspirere helt konkret i undervisningens handlinger.”

Der er ikke noget så praktisk som en god teori

“Men man kan også bruge teorierne til at få kritisk opmærksomhed på nye pædagogiske initiativer på ens skole for eksempel. Hvis der nu kommer nogle konsulenter, der sælger et eller andet, som de siger virker. Hvis man kender sine teorier, vil man jo kunne spørge: ja, hvordan? Hvorfor? Hvem har fundet ud af det? Der er ikke noget så praktisk som en god teori.”

Forskellen på læring og undervisning

- Du sagde - til at begynde med - at den gode underviser kendte forskel, på hvad der er læring, og hvad der er undervisning. Hvad er den grundlæggende forskel?

”Det at vi mennesker lærer, det er den pædagogiske forudsætning for at kunne undervise. Det er noget, der er. Ligesom jeg siger, at vi mennesker er kreative, så er vi også lærende. Jeg skal vide, at det er ikke noget jeg skaber, jeg producerer ikke læring i skolen. Jeg underviser. Eleverne har et udbytte af undervisningen, og de lærer helt sikkert også noget. Men du kan ikke reducere outputtet til læring, for det er også kundskabstilegnelse, frihed, mulighed for at agere myndigt etc. Det er derfor, jeg mener at det er vigtigt at kunne kende forskel på undervisning og læring. Lidt forenklet så sker der jo også læring i rockerklubben, i supermarkedet og henne på den lokale industrivirksomhed. Der er jo også mennesker, der lærer og lærer noget nyt, og der kan være effektive læringsmetoder. Men skolen og gymnasieskolen, der skal vi jo hele tiden have formålet for øje. Hvorfor gør vi det her?

Hvis vi kun bruger læringsbegrebet i skolen, så er der stor risiko for, at vi simpelthen ikke får øje på opgaven. Læring er den pædagogiske forudsætning for undervisning. Undervisning handler om at give eleverne adgang til verden gennem fagene og at løfte dem op på højere faglige niveauer. Man kan sagtens lære at være en dårlig elev, for nu at karikere. Så læring er ikke formålet.”

Opmærksomhed på det værdifulde

- Og det er kun undervisningen der har formålet for øje?

“Nej, det har man jo selvfølgelig også i en virksomhed og man er jo en dårlig leder, hvis man ikke hele tiden har formålet for øje. Der er ikke nogen virksomhedsledere, der kunne finde på at sige: det handler bare effektivt om at få mine medarbejdere til at lære. Jeg tror, de vil være meget skarpe på, hvad der er værdifuldt for medarbejderne at lære, og det er i virkeligheden det, jeg også synes vi skal turde være skarpe på i skolen. Nej, det er ikke bare et spørgsmål om, at de lærer mere. Hvis formålet er, at de kommer til at ligge nr 5 i Pisa rangordningerne, så skal vi i hvert fald have en diskussion af, om vi synes, at det er formålet.”  

Postcorona og uligheden i uddannelsessystemet

- Hvordan kommer fremtidens undervisning til at se ud? Hvilken lære om undervisning kan vi drage af coronokrisen?

”Jeg kan godt frygte, at rigtig mange regeringer verden over benytter lejligheden til at spare på undervisning, fordi det er mere effektivt at lave online. Begejstringen for online er ikke kun en begejstring for effektiviteten af online, som jeg kan dele på vise punkter, nogle møder er simpelthen lettere osv. Det handler også om økonomi. Noget af det jeg frygter er stigende ulighed i vores samfund i det hele taget, men også ulighed i uddannelsessystemet. Online er en del af den ulighed. Vi ser en fremvækst af private aktører, der tilbyder nærvær og engagement. Og så kan man få online i det offentlige uddannelsessystem. Det er den pessimistiske analyse. Den mere positive analyse er, at vi har genvundet en sans for - det jeg skriver om i ”Læringsglemsel” - det konkrete, det praktiske, når kroppe er sammen og erkender sammen, med brug af alle sanser. Online bliver vi hurtigt reduceret til enten ører eller øjne.”

Skolen er noget andet end Netflix

- Og hvilke kompetencer skal vi lære de unge i fremtiden og hvilke kompetencer vil der kræves af underviseren i fremtiden?

”Hvis vi tager den der med 21st century skills, hvor kreativitet jo også ligger, så vil jeg sige: jamen selvfølgelig er det værdifuldt, at vi forholder os til, hvordan kan vi skabe et uddannelsessystem, hvor vi faktisk giver eleverne mulighed for at kultivere deres empati, at kunne samarbejde, at kunne være kreative osv. Men for mig at se, gør vi det ikke ved at betragte det som isolerede størrelser, men ved at forstå, at det er en del af fagene. Jeg håber, at vi genvinder en sans for, hvad skole er, og hvad det ikke er. Og at vi tør - det er næsten ziehesk - insistere på, at skole er noget andet end Netflix, eller hvad det måtte være.

Jeg deltog selv i et Webinar med Apple i Danmark. Det var professionelt sat op, ligesom tv. Det er jo den virkelighed, man som underviser konkurrerer med. Skal vi så også lave tv? Eller skal vi virkelig turde det andet? Der tror jeg både og, men mest det sidste. Vi skal turde repræsentere det andet, fordi det til enhver tid vil overgå det, man kan få hurtigt.”

Læreren er den vigtigste faktor men ikke alt beror på læreren

- Kan vi være kreative sammen hver for sig?

”ja, det kan man sagtens. Kreativitet, det er som en vækst der pibler, det er utrolig svært at forhindre. Elendig undervisning, utroligt nok kan man faktisk godt få kreative elever ud af det. Det er jo det smukke i det. Tilbage til connaisseur. Der er mange faktorer, der er i spil i en undervisningssituation og heldigvis beror det ikke alene på læreren - selvom det har vi lært at sige de senere år: læreren er den vigtigste faktor. Ja, læreren er den vigtigste, men alt beror ikke på læreren. Heldigvis. Eleverne lærer også hinanden noget, de lærer også noget udenfor skolen. De kommer også til at lære noget, når de er færdig med at gå i skole. Det er igen det med distinktioner. Det hele bliver ikke klaret inde i undervisningsministeriet.”