Den olie som får det hele til at glide - af Louise Klinge
GÆSTEBLOG · I 2013 fortalte en lærerstuderende mig, at hun to gange havde tisset på stolen, mens hun gik i folkeskole. Hun var nemlig så bange for sin matematiklærer, at hun ikke turde bede om lov til at gå på toilettet. Lærer-elev-relationen er fuldstændig afgørende for, om elevers skolegang opleves god eller dårlig, men også for vejen videre i livet. Den gode lærer-elev-relation skaber både det lim, der kan binde klassen sammen som et læringsfællesskab fokuseret om et fælles tredje, og den olie, der får tingene til at glide – gennem venlighed, hjælpsomhed og opmærksomhed. Lærer-elev-relationen påvirker så mange betydningsfulde aspekter af skolelivet. Det er dokumenteret, at relationen bl.a. påvirker:
- Elevers læringsprocesser og faglige resultater
- Sociale relationer i klassen
- Hvor velfungerende udsatte børn er
- Elevers trivsel, herunder selvværd, stress-niveau, selvkontrol og selv-regulering
- Elevers fremtid
Relationens karakter ændrer sig, men dens betydning mindskes ikke i takt med, at elever bliver ældre. Unges, og ikke kun børns, faglige præstationer og trivsel er også i høj grad påvirket af lærer-elev-relationens kvalitet, hvilket Dorte Ågård bl.a. viser i sin ph.d. om motiverende lærer-elev-relationer i gymnasieskolen.
Elever vil opleve, de har en betydning for deres lærer
I enhver interaktion er det lige så betydningsfuldt, hvordan noget siges og gøres, som hvad der siges og gøres. Måden vi siger noget på, og den gestik ordene ledsages af, formidler nemlig hvad vi er optaget af her og nu. Vores indre tilstande som humør, følelser, fokus og intentioner materialiseres i non-verbale og verbale udtryk, der gør det muligt for andre at læse os. Derfor kan elever mærke, om vi har dem på sinde eller ej.
Og elever er i samspillet med deres lærer først og fremmest optaget af, om de kan mærke, at de har en betydning for deres lærer. Den oplevelse får de, når læreren agerer relationskompetent, d.v.s. når hendes handlinger på samme tid understøtter klassens læringsfællesskab og elevernes trivsel og alsidige udvikling (alsidig forstået som både elevens faglige, personlige og sociale udvikling). Men hvad kendetegner mere nøjagtigt lærerens relationskompetente handlinger, hvor eleverne kan mærke, læreren har dem på sinde?
I min ph.d. om lærerens relationskompetence har jeg fulgt 4 lærere, hvor to fandt det vanskeligt og to fandt det let at indgå i positive relationer med deres elever. Jeg fulgte og videooptog hver lærers undervisning i 5., 6. og 7. klasse i 3 uger, og jeg interviewede 50 af eleverne. Derudover har jeg selv arbejdet som lærer på en erhvervsuddannelse og på alle klassetrin i grundskolen og bl.a. været støttelærer i 11 læreres undervisning. Det er på den baggrund, følgende konklusioner om kendetegn ved lærerens relationskompetence udspringer.
Kendetegn ved lærerens relationskompetence
- Afstemmere
- Omsorgsetiske handlinger
- Understøttelse af elevers psykologiske behov.
1. Afstemmere
Når du agerer relationskompetent i undervisningen bringer du dig på bølgelængde med eleverne, og dine ord og handlinger hjælper eleverne med at fastholde koncentrationen og muliggør, at de kan og vil følge dit lederskab. Afstemmere som smil og latter, venlige ord, timing i turgivning- og tagning, spejling og berøring spiller her en afgørende rolle. Mine elev-interviews viser, at eleverne er meget opmærksomme på lærerens verbale og non-verbale kommunikation, og afstemmere giver dem oplevelsen af, at læreren har dem på sinde og vil dem det bedste.
2. Omsorgsetiske handlinger
At give og modtage omsorg er et basalt kendetegn ved os mennesker og et af vores fundamentale mål. Ønsket om at indgå i omsorgsfulde relationer giver os et etisk ideal, som har stærk betydning for, hvordan vi møder andre mennesker. Lærerens omsorgsetiske handlinger fremmer elevernes mulighed for at være i verden på måder, hvor de kan og vil møde den omsorgsfuldt. Det betyder fx, at ingen elever ydmyges, og der er en opmærksomhed på elevernes fysiske behov. Ved fx at lade elever, der snøfter, gå ud og pudse næse, og ved ikke at lade eleverne sidde stille for længe af gangen.
3. Understøttelse af elevers psykologiske behov
For at eleverne engagerer sig i undervisningen, er det afgørende, at de i undervisningen får imødekommet 3 psykologiske behov – for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. Det sker først og fremmest, når læreren muliggør, at eleverne oplever, at undervisningen er meningsfuld, at opgaverne er tilpassede deres faglige niveau, og at hver især oplever sig som en værdifuld del af klassens fællesskab.
I ph.d.-projektet har jeg været meget optaget af, hvad der viste sig som betingelser for, at læreren kunne agere relationskompetent. Det kan du læse mere om i afhandlingen, som jeg meget gerne vil sende til dig i pdf-format, hvis du sender mig en mail. Til vinter kommer den i formidlingsvenligt bogformat til lærere og lærerstuderende på Forlaget Dafolo.
Af Louise Klinge, ph.d. og skolekonsulent. Kontakt Louise på kontakt@louiseklinge.dk eller 6035 1614.
