Dialog og faglighed: modsætninger? - af Anna Ørnemose Rasmussen
GÆSTEBLOG · I mit daglige arbejde underviser jeg på pædagoguddannelsen, som netop er kendetegnet ved at have en stærk forbindelse til pædagogisk praksis. Undervisningen er ofte baseret på dialoger, med det formål at bygge bro mellem de studerendes faglige viden og deres erfaringer fra praktikker i pædagogisk praksis.
Dialogbaseret undervisning og faglighed
Jeg er stor tilhænger af en dialogbaseret undervisningsform, men oplever også at det kan være svært, eksempelvis i gruppearbejde og fællesopsamlinger, at fastholde et højt fagligt niveau. Dialogerne bliver af og til for redegørende. Nogle gange bliver de studerende så optaget af at beskrive deres erfaringer, at de glemmer at analysere disse, mens andre forelsker sig i begreber, men undlader at koble disse til deres praktiske erfaringer. En af mine inspirationskilder er Olga Dysthe, som fremhæver: "Hvis elevaktiverende undervisningsformer skal fungere, må eleverne altså have informationer og redskaber, de kan arbejde med, de skal være i dialog med hinanden og med stoffet, og de skal være substantielt engagerede.” (Olga Dysthe; 25.3 1999; M. Hvid, Folkeskolen.dk)
I min undervisning veksler jeg ofte mellem at facilitere dialoger i mindre og større grupper. Konkret udarbejder jeg en opgave, som de studerede arbejder med i mindre grupper, og som skal bringes med tilbage til et større forum. En af de erfaringer jeg har gjort mig er vældig lavpraktisk, og handler om, at de studerende skal være klar over, hvad opgaven går ud på og at de skal have haft chancen for at tilegne sig forudsætninger for at deltage i en dialog om denne.
Opgaver: viden, færdigheder og kompetencer
En af de ting, jeg har gode erfaringer med er, at udarbejde mindre (dialogbaserede) opgaver, der knytter sig til både viden, færdigheder og kompetencer. Eks.:
Viden Beskriv hvilke forskellige forståelser af begrebet anerkendelse, som I kender. Hvilke ligheder og forskelle er der på de forskellige forståelser?
Færdigheder Hvordan praktiserer du anerkendelse? Og hvordan relaterer din praksis sig til de forskellige tilgange til anerkendelse?
Kompetencer Hvordan vil du håndtere anerkendelse såfremt du oplever, at den ikke har den effekt på barnet som du regner med? Eller at barnet ikke er 4 år, men derimod 14 år?
I en efterfølgende dialog i en større gruppe er der ofte en håndfuld, som er glade for at byde ind, mens mange af de andre er passive. Intentionen med at skalere spørgsmålene er, at de studerende kan være med på forskellige niveauer og dermed er alle, på forskellige måder, forberedte på at byde ind i en fælles dialog. Intentioner er dog en ting og praksis en anden. Det er min erfaring, at selv om de studerende er klædt på til dialogen, kommer det også meget an på klassens kultur og dagsformen, hvilket gør at dialogbaseret undervisning ikke kun kan planlægges, men også hver gang skal holdes i live ;-)
Kilder
Mikkel Hvid. Folkeskolen.dk d. 25/3-1999. Fælles ansvar for læring.
Af Anna Ørnemose Rasmussen
Lektor på Pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN)
