Gåsespil, det nye sort - af Camilla McCuiston
Gæsteblog af Camilla McCuiston
Et indspark om leg og spil i undervisningen
Jeg elsker at spille og lege. Det tror jeg, mange gør. Leg skaber glæde, spil skaber sammenhold. De sidste mange år har leg og spil fået en større og større plads i min undervisning, da det har en motiverende effekt på mine kursister. Jeg vil nedenfor dele nogle af mine egne erfaringer med at bruge leg og spil i undervisningen med fokus på det nye sort, nemlig gåsespillet.
Hvad er på spil i spillet?
Hvad er det så, det dér leg kan? Hvad sker der, når læringen centreres omkring et spil? Hvad giver leg og spil, som den mere traditionelle undervisning ikke giver på samme måde? Der er naturligvis det sociale aspekt i at spille et spil sammen. Det er hyggeligt at sidde omkring en fælles spilleplade i arbejdet med faget, og det skaber en følelse af nærvær, når vi alle sammen har opmærksomheden rettet mod det samme. Det skaber god stemning, fordi det er sjovt. Det føles ikke som undervisning, selvom man lærer noget, og tiden går hurtigt (hvilket for nogen kan være en kvalitet i sig selv). Der kan være et konkurrenceelement i spil, som appellerer til nogle kursister, mens andre finder tryghed i, at man er fælles om produktet og dermed læringen. På en eller anden måde virker det knap så angstprovokerende og grænseoverskridende at deltage fagligt, når det faglige er indpakket i leg og kreativitet. Derfor vælger langt de fleste kursister at deltage i den her form for aktiviteter. Selvom der i et læringsspil er mange faglige kompetencer i spil, så er der fra kursisternes synspunkt væsentligt mindre på spil. At besvare et fagligt spørgsmål i et læringsspil er så at sige en del af spillet, så der er generelt en større villighed til at forsøge sig, selvom man er usikker.
Den brede appel
En del af de kursister, der bruger meget af deres tid på at game, kan også blive fanget ind i faget gennem læringsspil, fordi brætspil har det samme legende element i sig, som man finder i gaming-verdenen. Da jeg første gang brugte stationslæring i undervisningen, sagde en af mine kursister efterfølgende: ”Det er ligesom at være med i et computerspil. Man skifter bane hele tiden.” Vi havde arbejdet med en amerikansk novelle, og jeg havde opbygget seks stationer med hver deres opgave (højtlæsning, Vælg fra Viften, huskespil, grammatikøvelser, diskussionsøvelser og ”Tegn & gæt”), som kursisterne skulle arbejde med i 10-12 min. Selve måden, stationslæring er organiseret på, gør, at mange kursister opfatter setuppet som et spil, fordi de hele tiden rykker fra opgave til opgave, som skal løses inden for en relativt kort tidsfrist. Og det motiverer. Det gør det, fordi der er en indbygget variation i arbejdsformen, der sikrer, at det aldrig bliver kedeligt. Arbejdsformen rammer bredt, fordi man træner mange forskellige faglige kompetencer på samme tid, hvilket resulterer i, at kursisterne altid får noget fagligt med hjem.
Spil styrker fagsproget
Den sproglige dimension, som læringsspil generelt bidrager til, må heller ikke undervurderes. Uanset hvilke fag, der er i spil, så styrker spillene kursisterne i at lære at tale fagsprog. Ved at lege og spille trænes man i at redegøre for faglig viden, forstå og anvende fagbegreber hensigtsmæssigt, argumentere fagligt for sine synspunkter – det er man nødt til for at score point og være med i spillet.
Gåsespillet
Det seneste skud på stammen af læringsspil, jeg har arbejdet med, er inspireret af et indlæg i engelsklærernes rum på Facebook. Her havde en kollega lagt et gåsespil om retoriske virkemidler op, og jeg kunne straks se, hvordan skabelonen kunne fungere som inspiration til mit eget repetitionsgåsespil i psykologi. Jeg har efterfølgende lavet et gåsespil til hvert af de seks emner, vi har arbejdet med i undervisningen, som repeterer de vigtigste psykologifaglige begreber og teorier. De kan ses her i en samlet zipfil.
Her er gåsespil til de enkelte emner: den mangfoldige psykologi + (tjek dig selv), lykke/ulykke + (tjek dig selv), barndommens betydning + (tjek dig selv), den (u)pålidelige hukommelse + (tjek dig selv), ondskabens psykologi + (tjek dig selv) og ungdom og identitet + (tjek dig selv).
For at sikre en faglig forankring af de vigtigste pointer, der kommer frem under spillet, har jeg udfærdiget en række ”Tjek dig selv”-ark til emnerne (alle "tjek dig selv"-ark er også i zip-filen). De fungerer som noteark, som kursisterne skal udfylde, mens de spiller. Spil og noteark giver til sammen kursisternes læsning et klarere fokus og hjælper dem med at dele psykologisk viden op i mindre bidder, så det bliver mere overskueligt for dem. Samtidig får kursisterne et overblik over, hvad de har styr på, hvad de mangler at læse op på, og hvor der skal sættes ekstra ind.
Brug skabelonen og lav nemt dit eget gåsespil
Man kan let tilpasse spørgsmålene sin egen undervisning, ligesom man selvfølgelig kan bruge skabelonen til at udarbejde gåsespil til andre emner. Jeg har forsøgt at lave mine lidt generelle, så de er nemmere at genbruge, men man kan også med fordel skifte nogle af spørgsmålene ud og i stedet spørge ind til cases, man har arbejdet med i løbet af året for at få alle tre taksonomiske niveauer i spil.
Gåsespillet har været en populær måde at repetere på både for mine egne og mine kollegers kursister. Når man spiller sammen med andre, er man fælles forpligtet på at få noget ud af spillet, og på den måde bliver spillet et kollaborativt værktøj. Da andre er afhængige af ens svar for at kunne skrive hensigtsmæssige noter, gør man sig mere umage med at lede efter svaret. Gåsespillet er altså kommet (tilbage) for at blive, og en opfordring herfra lyder, at man ikke skal slagte den gås, der lægger guldæg.
P.S. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål/kommentar til spillet: cmc@vucv.dk
Af Camilla McCuiston
Lektor i engelsk og psykologi på Vestegnen HF og VUC samt kursusleder.
