Learning by Dewey – del 2: Hvad skal vi lære?
Dette indlæg er skrevet af Jeppe Ejlskov og Louise Pindstrup.
Sådan skriver Svend Brinkmann på facebook d. 20/10-2016. Hvad er det vi skal lære af Dewey? Det har vi sat os for at undersøge. Vi tror aldrig man bliver færdig med Dewey, det er en kinesisk æske, hvor der hele tiden åbner sig nye fortællinger og kryptiske perspektiver.
Udover “Learning by doing” hvad er det så Dewey siger og konkret kan bruges til? Det har vi undersøgt. På den baggrund kommer vi her med 6 konkrete råd til undervisningen, som du kan drage nytte af, hvis du ligesom os er begejstret for den mand, som for 157 år siden satte ord på læringens hvad, hvorfor og hvordan.
Hvad skal vi lære af Dewey?
Bevar en "legende indstilling til undervisningen". For Dewey giver det ikke mening at adskille leg og arbejde, proces og resultat. Læring og viden er nemlig resultatet af en dynamisk, vedvarende proces der tilskynder til undren og søgen efter svar. Og han hævder i den forbindelse at: "Det er muligt at være legende og alvorlig på samme tid, og denne tilstand definerer det ideelle mentale forhold." (John Dewey. Hvordan vi tænker. Klim 2009, side 236.).
Den legende indstilling kan især være hensigtsmæssig i starten af nye forløb, hvor elever skal introduceres til nye fænomener, synspunkter eller ideer. En legende indstilling i denne fase opfordrer til det at gå på opdagelse og den engagerer handlings- og tankemæssigt, to meget vigtige aspekter hos Dewey.
Skab betingelserne for udforskning, reflektiv tænkning og ræsonnementer. Med udgangspunkt i begrebet Inquiry, operationaliserer Dewey måden, hvorpå læring bør tilrettelægges, således at elever lærer mest muligt. Inquiry som grundlæggende er en eksperimenterende handling eller populært sagt: "Learning by Doing”, handler om at mennesket må befinde sig i situationer, "der kalder på yderligere undersøgelse og eksperimenteren." (Klaus Nielsen og Lene Tanggard. Pædagogisk Psykologi - en grundbog. Samfundslitteratur 2013, side 49).
Inquiry er med andre ord processen, hvori viden fremkommer. Metoden er fortrinsvis, at man erfarer, handler, oplever, leger, eksperimenterer, tænker. Gennem inquiry, som binder ledende sammen, opnås en ”sikker” erfaring, sikker viden. (John Dewey. Democracy and Education. Southern Illinois University Press 1916/2005, side 167). Det er vigtigt at bemærke, at for Dewey er det at handle i praksis ikke i sig selv læring.
Der er først tale om læring, når man forstår sammenhængen mellem handling og konsekvens. Altså når man også tænker refleksivt. Tænkning er for Dewey, som sagt, forbundet med udforskning, undersøgelse og fordybelse for at finde ud af noget nyt eller se den "gamle" viden i nyt lys, d.v.s at spørge og drage i tvivl.
Kunsten at spørge indebærer for Dewey, at spørgsmålet skal få den studerende til at bruge stoffet i forbindelse med løsningen af et nyt problem, at spørgsmålene skal være af en sådan art, at stoffet kan udvikles. Dette kan bl.a. skabes gennem det han kalder uforstyrrede tænkepauser, som læreren skaber i undervisningen. En uforstyrret tænkepause er: ”En stille, uafbrudt gennemgang af forskellige overvejelser ved at sammenligne og afveje alternative forslag er uundværlig for udviklingen af en sammenhængende og kompakt konklusion." (op.cit. Dewey 2009, side 223-234).
Skab balance mellem det nære og det fjerne, det lette og det svære. For at skabe en frugtbar læringsproces, arbejder Dewey med begreberne: “det fjerne” og “det nære”. Han formulerer det således: "Det mere fjerne tilvejebringer stimulussen og motivet; det mere nære tilvejebringer indgangsvinklen og de tilgængelige ressourcer." (ibid. side 238-239.) Heri findes perspektiver som motivation og læringspotentiale. “Det fjerne”, for eksempel Det Arabiske Forår, er det der virker spændende og interessant.
Men måden man skal lære om Det Arabiske Forår på, afhænger af hvad eleven allerede, kognitivt, har lært og ved. For eksempel kan indgangsvinkelen være demokrati-forståelse, som vi kender den og forstår, for derfra at bygge videre. Her er Dewey inspireret af både Piagets stadieteori og Vygotskys’ NUZO.
Hav fokus på det eksemplariske og typiske. Læreren er for Dewey vigtig for at eleverne lærer og udvikler sig i deres individuelle retninger. Men for at skabe de bedste forudsætninger for skabelse af refleksiv tænkning, som er fuldstændig afgørende for læring, er det vigtigt med de gode, illustrative og forbilledlige eksempler. Alt er ikke lige vigtigt og opmærksomheden er selektiv. Derfor skal man fokusere på det typiske. Stof er typisk, "når det - selv om det er individuelt og specifikt - let og frugtbart peger på princippet for en hel klasse af kendsgerninger." (ibid. side 225). Udfra dette, kan eleven tilskyndes til egen udforskning og eksperimenteren. Men det er lærerens opgave at selektere og fokusere for eleven først.
Læreren er den intellektuelle leder af en social gruppe. Lærerens entusiasme for faget smitter af på eleverne. Dewey skabte sin egen forsøgsskole, hvor han arbejdede med at skabe de bedste betingelser for læring. Skolens mål var at skabe et miljø hvor anvendelse, handling og tænkning gik hånd i hånd, i et socialt fællesskab. Men selvom eleverne udforsker og går på opdagelse i verden sammen, så lærer de afhængigt af individuelle erfaringer og videnshorisonter. Det kræver noget helt bestemt af læreren.
Det kræver, ifølge Dewey: ”Fleksibilitet, evnen til at inddrage uventede begivenheder og spørgsmål i undervisningen” (ibid. side 228) hvilket kræver at en lærer, inden undervisningen starter, overvejer om: “der er nogle spørgsmål, han må besvare, før gennemgangen af stoffet begynder. Hvad kan elevernes tidligere erfaring og studier bibringe emnet? Hvordan kan jeg hjælpe med at skabe denne forbindelse mellem stoffet og deres tidligere erfaringer og studier? (...) Hvilke praktiske anvendelser kan kaste lys over emnet og fæstne det i deres bevidstheder?" (ibid.)
Sidst men ikke mindst: Hav fokus på den eksperimenterende handling - inquiry. Det starter med spørgsmål og undren, og det udvikler sig gennem refleksiv tænkning og praktisk handling til erfaret viden. Ved denne metode går individet fra at være uvidende til at være vidende. Man erfarer, handler, oplever, leger, eksperimenterer, tænker. "Læring opstår idet tanker og erfaringer anvendes, før de bliver anvendt er det ikke viden, men blot forslag eller hypoteser." (John Dewey. Logic: The Theory Of Inquiry. Read Books Ltd. 1938, side 177.)
Hele grundlaget for erfaring og senere læring er, at individet kommer ud i en situation, hvor det er uvidende. Eleven skal udsættes for udfordringer og "undervisningens kunst består i at gøre vanskeligheden af nye problemer stor nok til at udfordre tanken, og lille nok til, at der (...) er nogle oplyste velkendte steder, som frugtbare forslag kan udspringe af." (op.cit. Dewey. 1916/2005, side 173.)
På mandag vi jeg, Jeppe, forsøge at skubbe til kursisternes reflektions- og undersøgelseslyst. Vi skal undersøge problemer og komme med løsningsforslag. Vi skal udforske, gå på opdagelse og eksperimentere. Måske en ny begyndelse.
Inspiration og kilder
John Dewey. Hvordan vi tænker. Klim 2009.
Klaus Nielsen og Lene Tanggaard. Pædagogisk Psykologi - en grundbog. Samfundslitteratur 2013.
Svend Brinkmann. John Dewey - en introduktion. Hans Reitzels Forlag 2006.
John Dewey. Democracy and Education. Southern Illinois University Press 1916/2005.
John Dewey. Logic: The Theory Of Inquiry. Read Books Ltd. 1938.