Om at omfavne det diffuse

Thomas Bauer har med sin bog “Forsimplingen af verden” leveret en dybdegående og tankevækkende analyse af nutidens samfund og dets tendens til at forenkle komplekse realiteter. Bauer argumenterer for, at denne forsimpling ikke blot reducerer mangfoldigheden og rigdommen i vores livsverden, men også har vidtrækkende konsekvenser for vores kulturelle og sociale strukturer.

Bauer tager læseren med på en rejse gennem forskellige aspekter af samfundet, fra politik til medier, hvor han viser, hvordan en tendens til at reducere kompleksitet har fået overtaget. Han beskriver, hvordan denne forsimpling leder til en dualistisk tænkning, hvor nuancer og flertydigheder går tabt. Dette kommer især til udtryk i medierne, hvor clickbait og hurtige nyheder dominerer, og hvor dybdegående journalistik og nuancerede analyser ofte bliver tilsidesat til fordel for sensationelle overskrifter. 

Vi skal finde glæde i kompleksiteten

Et centralt aspekt i Bauers kritik er, at denne forsimpling underminerer vores evne til at håndtere og forstå kompleksitet. Han argumenterer for, at det er nødvendigt at bevare og fremme en forståelse for kompleksitet, da det netop er gennem denne, at vi kan udvikle dybere indsigt og forståelse for verden omkring os. Bauer trækker på en række eksempler fra historie og kultur for at illustrere, hvordan mangfoldighed og kompleksitet har været afgørende for menneskelig udvikling og fremskridt.

 Når vi forsimpler verden, mister vi både mange nuancer og mange alternative kilder til viden og verdenssyn. Dette kommer blandt andet til udtryk i biodiversiteten, hvor reduktionen af sorter af afgrøder frarøver os muligheden for at opleve naturens rigdom. Bauer understreger, at mangfoldighed i alle former, hvad enten det er kulturelt eller biologisk, er essentielt for vores overlevelse og velvære. Fx fører monokulturer i landbruget til en skrøbelighed over for sygdomme og skadedyr, som kunne være undgået gennem diversitet.

Ønsket om effektivitet medfører tab af nuancer 

Bauers værk går også i dybden med, hvordan forsimplingen af verden er tæt forbundet med samfundets øgede krav om effektivitet. I en tid, hvor effektivitet ofte sættes lig med succes og værdifuldhed, bliver alt det, der ikke umiddelbart kan måles og vejes, let overset eller nedprioriteret. Dette gælder både på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet og i vores private liv. Bauer advarer mod denne tendens, idet den leder til en fattiggjort livsoplevelse, hvor det menneskelige og det kreative underordnes målelige resultater.

 En vigtig pointe hos Bauer er paradokset i, at mens mængden af tilgængelig viden og indhold konstant stiger, bliver vores verden samtidig mere homogen. Det vil sige, at vi har adgang til et væld af informationer og medier, men de præsenteres ofte i en forenklet og standardiseret form, som ikke udfordrer vores forståelse eller perspektiv. Dette paradoks peger på en alvorlig udfordring i vores informationssamfund, hvor dybden og kvaliteten af vores viden risikerer at forringes, selvom kvantiteten øges. 

Vores ambiguitetstolerance skal trænes

Forståelsen af, at verden er kompleks og flertydig, er noget, der løbende skal trænes. Bauer taler her om vigtigheden af at øge vores ‘ambiguitetstolerance’ – evnen til at håndtere og acceptere tvetydighed og usikkerhed. Uden en god ambiguitetstolerance er det nemt at forfalde til, eller ligefrem kræve, simple sort-hvide svar. Dette manifesterer sig ofte i form af polariserende tænkning, såsom os vs. dem eller god vs. dårlig, som kan føre til konflikter og intolerance.

Vov dig ud i det ukontrollerbare

Det simple – fx det binære – er nemmere at kontrollere og sætte i system end det analog. Denne form for kontrol og dette ønske om at fjerne friktioner er enormt udbredt i dag. Problemet er, at ønsket om kontrol er selvforstærkende – kontrol medfører kontrolsystemer – men at fuld kontrol ikke kan opnås. Her skal man jo blot gense Jurassic Park, for at blive mindet om at Life finds a way. Så med Hartmut Rosa skal vi turde omfavne “det ukontrollerbare” – uden naturligvis opgive ønsker om kontrol. Rosa beskriver, hvordan vores stræben efter kontrol og effektivitet ofte fører til en paradoksal oplevelse af fremmedgørelse og meningsløshed. Ifølge Rosa kan vi aldrig fuldt ud kontrollere verden omkring os, og det er i accepten af dette ukontrollerbare, at vi kan finde ægte forbindelse og resonans med verden. Bauer og Rosa deler således en kritik af samtidens fokus på kontrol og effektivitet, og begge argumenterer for vigtigheden af at omfavne kompleksiteten og det uforudsigelige som en kilde til mening og rigdom i livet. 

Bauers bog er spændende, relevant og ret kompakt. Bogens pointer med at vi skal øve os i kunne leve med det flertydige eller ikke-nemt-forklarlige bliver bl.a. opsummeret således til sidst i bogen:

 ”I et samfund, hvor ambiguitet tendentielt bliver opfattet som ubehageligt, vil mennesker, der bliver nervøse, når de konfronteres med tvetydige situationer, være tilbøjelige til at tage imod tilbud, der undgår tvetydighed, og til at stræbe imod endnu mere forsimpling, når de med held har undgået flertydighed. Vi kan se det som et symptom, at der i vores tid hersker et sandt forklarings- og forståelsesvanvid. Alt skal forklares, alt skal kunne forstås, og hvis der er noget man ikke forstår, gælder det ikke. I teatret for eksempel, der egentlig skulle være et refugium for ambiguitet, overtager instruktøren opgaven med at vise, hvad teaterstykket eller operaen efter hans mening betyder, så tilskuerne kan forstå, hvorfor dette stykke passer ind i vores tid, og hvilket budskab vi skal høre.”

 I uddannelsesinstitutionerne skal vi hele tiden træne os selv og vores elever til at kunne give klare svar og åbne op for at klare svar ikke altid kan findes. Det er ikke nemt. Men det er interessant, nødvendigt og super underholdende.

Thomas Bauer
Forsimplingen af verden – om tabet af flertydighed og diversitet

A Mock Book

120 sider