Undervisning i automatiseringens tidsalder - af Søren Lindgreen
GÆSTEBLOG · På Campus Bornholm er en student blevet bortvist pga. snyd med en SRP-opgave. Hans normale skriftlige præstationer lå i bunden i skalaen, og han kunne ved den efterfølgende overhøring ikke svare på simple spørgsmål om indholdet. Så meget peger på snyd, men der er ingen beviser på plagiering. Eleven har bragt sagen på de sociale medier og gået til Ekstra Bladet, og fylder derfor meget på Campus Bornholm. Velkommen til fremtiden.
Lige nu arbejder Lsjbot og Eve på at gøre det skriftlige arbejde i skolen endnu sværere at bedømme. Lsjbot skriver artikler til Wikipedia, og kan skrive 10.000 artikler om dagen. Eve skriver poesi i rasende tempo. Lsjbot og Eve er robotter – eller internet bots – og er eksempler på software der kan generere indhold. Enten af sig selv, eller på baggrund af en smule input.
Eve og Lsjbot er ikke alene. Den amerikanske forsker og forfatter Philip M. Parker har patenteret en metode, der kan skabe bøger ved hjælp af søgninger i databaser og på internettet. Indtil videre har han udgivet over 200.000 bøger. Firmaet Arria genererer finansielle rapporter og Automated Insight kan skrive live sport-analyser med en hastighed på 500 historier i sekundet. Læg dertil tendensen med, at en stigende andel af journalistiske artikler bliver skrevet af software, og der tegner sig et klart billede af, at vi snart vil leve i en verden, hvor en stor del af det skriftlige arbejde bliver automatiseret. I automatiseringens tidsalder handler de samfundsmæssige ændringer ikke kun om selvkørende biler og industrirobotter.
Teknikken bag processen er et kompliceret miks af kunstig intelligens, Big Data og machine learning (et system hvor maskiner kan komme med løsninger opgaver på baggrund af tidligere eksempler af korrekt besvarede opgaver); processer der gør maskiner i stand til at lære af os og hinanden. Systemet er selvforstærkende: Flere opgaver > mere data > bedre resultater > flere opgaver > bedre teknik > lavere pris > flere brugere > flere opgaver.
Sofistikeret snyd
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvornår nogle entreprenante iværksættere vil lancere en tjeneste, der med en opgaveformulering som input, automatisk generer en afleveringsopgave – fx en SSO, AT eller synopsis. Det kommer til at foregå sådan her: Eleven får opgaven. Åbner sin app. Tager et billede af opgaven. Betaler 100 kr. og får en 12-tals-opgave (eller lidt dårligere hvis det ønskes), og holder så fri indtil opgaven skal afleveres.
Det vil være opgaver hvis faglig tyngde og unikke udtryk gør, at de ikke slår ud i en plagieringstest, som fx Urkund. Det vil være gode opgaver, der opfylder alle de taksonomiske niveauer, og kan det, som opgavestilleren ønsker. Altså en automatiseret version af de vi-skriver-din-opgave-for-dig-for-en-lav-pris-tjenester der allerede findes, så som Essay Oneday, Speedy Paper og Task Rabbit.
En af it-revolutionens love er, at software bliver billigere og bedre. Derfor vil der komme programmer der er så gode og så billige, at elever skal være meget motiverede for skrivearbejdet for at de ikke vil benytte dem.
Skriftlighed gør dig til et bedre menneske
Elever har til alle tider opsøgt hjælp til skriftlige besvarelser, og det kan være svært præcist at sige, hvornår der er blevet hjulpet for meget. Er det hvis der er blevet hjulpet i idéfasen? Er det ved grammatisk korrektur? Er det hvis eleven skriver opgaven sammen med en hjælper? Det er svært at svare på, men så længe det forhindrer eleven i udvikle deres skriftlige kompetencer, er det et problem.
Man kunne så spørge; hvorfor så i det hele taget lære at skrive – er det noget vi overhovedet har brug for? Vi kan ikke længere huske telefonnumre, da de står på telefonen, og vi kender ikke kongerækkerne, da vi bare kan slå dem op. Vi har glemt det, da vi ikke længere har behov for disse kompetencer.
Men skriftlighed er vigtig, ligesom tillært faktuel viden er vigtig. Begge dele gør os bedre til at lave analyser, gør os bedre til at tænke. Gode analyser forudsætter baggrundsviden, og du kan kun forfine dine analyser, hvis du kan redigere og formidle dem.
Analyseevnen gør os til mere interessante samtalepartnere - ingen gider tale med mennesker der hele tiden skal finde fakta og anekdoter på sin telefon. Og det bliver en evne der vil blive endnu vigtigere i robotternes tidsalder.
Mennesker skal stadig skrive
Hvordan skal vi som undervisere så evaluere elevers skriftlige arbejde? Det vil være en håbløs kamp at lege katten efter musen i denne plagieringskamp – Urkunds dage er talte.
Den skriftlige dannelse er vigtig, og vi skal være bedre til at få elever til at forstå, at det er for deres egen skyld at de skal skrive. Det skriftlige skal gøres interessant. Vi skal hive det endnu mere ind i klasserummet – gerne med efterfølgende præsentationer. Personligt glæder jeg mig til at læse Søren Peter Iversens kommende Arbejdsbog til skriftligt samfundsfag.
I en verden der er ved at drukne i ord og meninger, giver det mening at kunne skrive og og tænke klart. Lad os håbe at for hver opgaveskrivningsservice der lanceres, kommer to programmer som gør skriveprocessen sjovere, bedre og mere social. Vi skal i fremtiden arbejde sammen med robotterne, ikke imod dem. Og så skal vi naturligvis forvente at elever vil kunne forsvare deres skriftlighed mundtligt.
Af Søren Lindgreen
Lektor på KVUC i Samfundsfag, Erhvervsøkonomi og Innovation.
