Hi.

Welcome to my blog. I document my adventures in travel, style, and food. Hope you have a nice stay!

Fordelene ved online-undervisning

Fordelene ved online-undervisning

Guderne skal vide, at jeg foretrækker at undervise in real life. Jeg får energi af at være sammen med mine elever, jeg kan lide mine kollegaer og turen ind på skolen giver en god struktur på hverdagen

Jeg er overbevist om, at den didaktiske kvalitet er højere i klassen og at man dårligt kan undervurdere hvor vigtigt det er for os mennesker, at mødes fysisk.

Alt dette har gjort, at jeg har haft en nærmest automatisk afvisning af online-løsninger. Men når noget bliver til automatholdninger, er det godt lige at stoppe op.

Derfor var det fint at læse en glimrende klumme af Viet Thanh Nguyen i New York Times i går. Klummens overskrift er I Actually Like Teaching on Zoom, og oplister en række fordele ved hjemmeundervisningen. Den er velskrevet og kan anbefales.

Thang Nguyens argumenter er blandt flere.

  • Glæden ved ikke at skulle bruge tid på transport

  • Hvordan det er nemmere at integrere forskellige former for programmer og teknik i undervisning – da den i forvejen er digital

  • Det behagelige ved at elevers navne står under deres billede.

  • Hvordan man enkelt kan få elever i grupper – ikke skramlende stole og forstyrrelser fra de andre grupper.

  • Hvordan chat-funktioner kan fungere glimrende parallelt med en forelæsning.

  • Tilfredshed med at kunne være mindre formelt påklædt. Er lidt anderledes i en mere uformel dansk kontekst.

 Han taler ikke om det fysisk utilfredsstillende ved at være stillesiddende foran den samme skærm hele dagen, om mangel på social kontakt og fraværet af klasserummets energi. Måske er der heller ikke tale om et enten eller. Vi vil jo nok få mere mixed learning. Pandemier eller ej. Og det tror jeg nu også bliver bedre.

Men undervisning skal jo altid tænkes ind i en kontekt - det står aldrig alene. Hvis alle fx arbejde og gik i skole hjemmefra, ville alle i husstanden bliver så bimlende trætte af hinanden og af at være hjemme hele tiden, at de konstant ville spændt ud mellem vrede og apati. Ikke det befordrende udgangspunkt for læring.

Covid og hjemmeskole er en mulighed for at gentænke, hvad der er den gode undervisning i det 21. århundrede. Det burde være klart at vi ikke skal affeje de digitale løsninger, men vi skal ud og møde andre mennesker fysisk.

Hvordan skal vi tale om klimaforandringer?

Hvordan skal vi tale om klimaforandringer?

Om at finde mod og helte i krisesamfundets hverdag

Om at finde mod og helte i krisesamfundets hverdag