Gåsespillet, peer feedback i skriftlig dansk - af Stine Veng
Gæsteblog af Stine Krüger Veng
Når jeg som barn besøgte min mormor og morfar, var det bedste, jeg vidste at spille spil med min mormor – især gåsespillet. I dag er jeg stadig glad for at spille, og derfor var det da også helt naturligt for mig, at jeg skulle bruge spil i min undervisning. Jeg underviser til dagligt i dansk og psykologi, og selvom jeg stadig er ret ny i undervisningsverdenen, så har jeg hurtigt erfaret, at danskfagets skriftlige eksamensgenrer kan være en kilde til stor frustration – for både lærere og elever. Jeg har brugt timer, dage og uger på at udtænke måder, hvorpå man kan give eleverne lærerig feedback, for det er jo dét, der er hele humlen – eleverne lærer ikke ret meget (hvis overhovedet noget!) af at få feedback på en færdig opgave. Så man skal altså have andre metoder i brug – undervejsrespons er vejen frem, men også vejen til overbebyrdede lærere. Jeg tror, at de fleste gymnasielærere vil give mig ret i, at tiden ikke altid er til formativ evaluering, processkrivning og genafleveringer. Derfor besluttede jeg mig for at prøve kræfter med peer feedback – altså at eleverne giver hinanden feedback undervejs i skriveprocessen. Med denne metode får eleverne mulighed for at forbedre deres opgaver undervejs i skriveprocessen, uden at man som lærer får mere rettearbejde – smart. Og så gør det jo heller ikke noget, at forskningen peger på, at denne feedbackform er enormt lærerig for både feedbackgiver og –modtager.
Gåsespil som skabelon for Peer-feedbackspil
Efter mange forsøg på at strukturere elev-feedbacken for mine klasser (for de har brug for, at det bliver struktureret – det er grænseoverskridende at give og få feedback af andre elever, og hvad skal man sige om de andres tekster, hvad er vigtigt, og hvad er ligegyldigt?) nåede jeg frem til, at gåsespillet kunne bruges som skabelon til udformningen af et peer-feedbackspil. Imens jeg sad og nørklede med udformningen af spillepladen, faldt jeg over Camilla McCuistons gæsteindlæg her på bloggen, og haps! Dér var skabelonen til min spilleplade. Grunden til at jeg synes, at det giver mening at anvende gåsespillet som skabelon er, at vinderen findes uden om det faglige. Det skal jo være lærerigt at bruge spillet, og derfor skal det ikke handle om, hvem der er bedst til at skrive opgaver, og ej heller hvem der er bedst til at give feedback – hvordan skulle man også måle det? Derfor nåede jeg frem til, at en vinder må kåres ud fra held, og i gåsespillet handler det om at slå de rigtige antal øjne med en terning for at ramme de felter, hvor man må springe de andre over, slå et ekstra slag, lade et slag tælle dobbelt osv. Og på samme måde gælder det om at undgå de felter, hvor man skal sidde over en omgang eller rykke tilbage.
Her er spillepladerne til de tre skriftlige eksamensgenrer i dansk
Jeg har lavet en spilleplade til hver af de tre eksamensgenrer – litterær og analyserende artikel er slået sammen, men det kan man jo lave om på, hvis man synes. Her er spillepladerne til kronikken, essay og litterær artikel. Spillet kræver en del forberedelse fra eleverne, men ellers er det ligetil:
Sådan forbereder man sig til at spille
1) Eleverne er inddelt i grupper á fire. De får udstukket en dato for, hvornår de skal have færdiggjort og videresendt deres opgave til deres gruppe. Opgaven må ikke være færdig – det er vigtigt, at der er tale om et udkast til den færdige opgave, da eleverne ikke er modtagelige over for feedback, hvis de i forvejen er af den opfattelse, at deres opgave er færdig.
2) Eleverne læser herefter gruppemedlemmernes opgaver igennem og forbereder feedback til dem. Til dét har jeg udfærdiget nogle forberedelsesark, som er rettet til de forskellige eksamensgenrer. Det er min erfaring, at de har brug for en del støtte, når de sidder derhjemme og forbereder feedback, og derfor er mine forberedelsesark også meget konkrete og udpindede. Man kan selvfølgelig tilføje og slette spørgsmål, som man lyster.
3) Når gruppemedlemmernes opgaver er læst, og der er forberedt feedback, er de klar til at gå i gang med selve spillet.
Sådan spiller man
1) Eleverne vælger en spillebrik og placerer denne på startfeltet.
2) Eleverne slår på skift med en terning én gang hver. Lander man på en gås, skal man rykke frem til næste gås. Lander man på et spørgsmål, skal man slå med den farvede terning og give feedback til spilleren med den brikfarve, man slår. På en terning er der jo seks felter, og da der er kun er fire spillere, er det to felter for meget. Jeg har derfor valgt at udviske to felter – måske kan man selv finde på en bedre eller sjovere løsning.
3) Hver spiller sidder med et kommentarark, hvorpå man skal notere den feedback, man får fra gruppen undervejs i spillet. Det kommer til at fungere som en hjælp, når man skal i gang med at forbedre sin opgave efterfølgende.
4) Vinderen er den spiller, der først når slutfeltet.
5) Når vinderen er fundet, skal eleverne hver især formulere 1-3 fokuspunkter – de skrives ind nederst i kommentararket. Svage elever kan her få hjælp af gruppen eller af læreren. Jeg beder mine elever om at kopiere deres fokuspunkter ind i den skriftlige aflevering (øverst), og så kan man som lærer se, hvad der har været elevens fokuspunkt i opgaven – dette gør retningen mere fokuseret.
Til sidst vil jeg sige, at spillet forholdsvis nemt kan overføres til andre fag med skriftlig dimension. Det kræver selvfølgelig nogle andre spørgsmål på spilleplade og forberedelsesark, men jeg er overbevist om, at det er tid, der er godt givet ud.
God spillelyst
Stine Krüger Veng
Adjunkt i dansk og psykologi, Frederikssund Gymnasium og HF.
