Professionelt nærvær - 10 råd til relationsarbejdet

Skal jeg også være terapeut?

Hvad så med det faglige indhold? Skal jeg nu også være terapeut? Er det så stadig undervisning? Har altid været lidt skeptisk, når talen faldt på betydningen af lærer-elev-forholdet. Men jeg er kommet lidt på andre tanker. Tænker stadig at det grundlæggende er en asymmetrisk relation, og at man ikke skal foregive noget andet, men har ved læsning af Dorte Ågård fået øjnene op for sammenhængen mellem fag, lærer-elev-forhold og motivation.

Relationer og faglighed hænger sammen

Dorte Ågård påpeger, at der er en tæt sammenhæng mellem elevers opfattelse af lærer-elev-forholdet, deres motivation og det faglige udbytte. Mange elever efterlyser, ifølge Ågård, lærere som er mere nærværende, empatiske og tydelige som mennesker. (Dorte Ågård. Klasseledelse i ungdomsuddannelserne. Frydenlund 2016, side 73-74). Ågård mener, at "med den nyeste forskning om relationernes betydning må lærere undersøge, hvordan de udvikler et professionelt nærvær i stedet for den professionelle distance (...). Overvejelserne om grænser kræver først og fremmest en bevidsthed om forskellen på det personlige og det private." (ibid. side 73). "Lærere har behov for at beskytte deres privatsfære" ligesom eleverne har "behov for at blive beskyttet mod, at deres private liv kommer til at fylde for meget i skolen." (ibid.). Ågård pointerer sammenhængen mellem relationer og motivation: "Den personlige kontakt, smil, anerkendelse og empati, og at læreren givet et indtryk af, hvem han/hun er som menneske og viser sig villig til at hjælpe, gør stort indtryk på unge mennesker, og det er i høj grad herigennem, at deres motivation for at lære skabes." (ibid. side 74).

Bedre lærer-elev-kontakt: 10 råd

Herunder følger nogle af Dorte Ågårds råd til arbejdet med en bedre lærer-elev-kontakt.

1. "Varm rummet" op relationelt ved timens begyndelse. Overvej en ny bordopstilling. Den fysiske indretning af klasserummet har, ifølge Ågård, relationel betydning. (ibid. side 116).
2. Indlæg "mange tidsrum i løbet af timen, hvor det er muligt at få små samtaler med enkeltelever." (ibid.).
3. Hold øje med dit kommunikationsmønster og kom ud til alle, også dem du ubevidst undgår. (ibid.). 
4. Fortæl om dit eget liv og om, hvordan du selv er kommet gennem din uddannelse og har overvundet forhindringer. (ibid. side 117).
5. Træn elevernes navne fra årets begyndelse og udtal fremmede navne korrekt. (ibid.).
6. Forsøg at "se noget positivt i alle elevers præstationer, ikke kun toppræstationer, men også fremskridt og gode forsøg." (ibid.).
7. "Connect while you correct." Levér indfølende kritik. (ibid.). Brug effektiv spørgeteknik.
8. Reagér på elever, der ikke er engagerede og vis dem, at det betyder noget, at de er med.
9. Vær lyttende overfor elever med personlige problemer og send dem videre til f.eks. studievejleder eller psykolog, hvis der er tale om større problemer. (ibid.).
10. Tag ansvar for elevernes gruppedannelse og gennemfør samtaler med alle eleverne. Er du i team: "Reagér i fællesskab overfor elever, der udvikler fravær (...) eller negativ adfærd." Få også i fællesskab øje på ressourcer hos elever, som opleves som problemtatiske. (ibid.). Læs også et kommende indlæg om konflikthåndtering. 

Hvad er dine erfaringer med professionelt nærvær? Hvor går grænsen mellem undervisning og terapi? Skriv i kommentarfeltet herunder.

Inspiration og litteratur

Dorte Ågård. Motivation. Frydenlund 2015.

Dorte Ågård. Klasseledelse i ungdomsuddannelserne. Frydenlund 2016.

Dorte Ågård. Uddrag fra Ph.d.- afhandling: Motiverende relationer. Lærer-elev-relationer i gymnasieundervisning. Aarhus Universitet 2014.

Folkeskolen.dk d. 20/3-2015. Sådan motiverer du dine elever.