10 veje til at blive en bedre underviser
“Skam dig ikke over at du er menneske, vær stolt! Inde i dig åbner hvælving sig bag hvælving i det uendelige. Du bliver aldrig færdig, og det er som det skal være.”
Sådan skriver den svenske digter og nobelprismodtager Tomas Tranströmer. At undervise er multifacetteret, der vil altid åbne sig nye muligheder, nye knapper der kan drejes på, justeres, fintunes og du bliver aldrig færdig! Herunder kaster jeg mig ud i et bud på 10 veje til at blive en bedre underviser. Læs også de bagvedliggende indlæg.
De 10 veje
- Tænk timen som et cykelløb med en prolog og en epilog. De første 10 minutter af en time er afgørende for resten af timerne. Tydelighed, struktur og ro er fundamentet for megen god undervisning. Læs indlæggene om prolog, epilog og tydelighed og struktur.
- Undgå overforberedelse. Strukturér din undervisning med rutiner og ritualer. Drop ambitionerne og keep it simple as possible (som Per Fibæk Laursen skriver i bogen: Drop ambitionerne, side 100). Lav en overordnet planlægning med sekvenser, forløb, overskrifter og undgå alt for mange detaljer. Giv plads til uforudsigeligheden, det gådefuldt ukontrollerbare og den smukke risiko. Brug FIMME modellen og se mit bud på den gode time.
- Oprethold et levende og udforskende forhold til det faglige indhold, stoffet skal åbne sig for eleven og eleven skal åbne sig for stoffet. Tænk i eksemplaritet, illustrative eksempler, narrativer (de små og store historier) og aktualitet. Gentag tidligere lært stof og koncentrér dig om centrale dele af indholdet.
- Medinddrag eleverne. Indholdet skal være eksemplarisk, elevaktiverende og gribe fat i deres forforståelse. "Hvad er de vigtigste pointer set fra elevside?" skriver Per Fibæk Laursen. God undervisning er, ifølge Laursen, kendetegnet ved et indhold "der er meningsfuldt og brugbart for eleverne" (Per Fibæk Laursen: Didaktik og kognition, Gyldendals lærerbibliotek 2003, side 42). Indholdet skal udfordre eleverne så de læringsmæssigt skal "stå på tæer" og samtidig være brugbart i livet udenfor klasselokalet. Læs gæsteindlægget om Learning by Dewey.
- Reflektér over dine erfaringer (med f.eks. lærerroller) individuelt og med dine kollegaer. Lav kollegial supervision og få et benspænd af en kollega: Det fremmer kreativiten og giver dig nye ideer. Forsøg at finde ud af, hvordan du påvirker elevernes læring eller som Hattie skriver: know thy impact (John Hattie, Synlig læring for lærere, Dafolo 2013. Citeret fra Laursen 2015 side 117).
- Gør aktivt brug af spørgeteknik - herunder pauser og giv tydelig feedback. Udnyt ressourcerne i klasselokalet.
- Variér din undervisning med elevaktiverende arbejdsformer og faglige lege. Flyt fokus væk fra tavlen. Skift tempo, materiale og styring.
- Gør ikke dig selv hovedansvarlig for alt hvad der foregår i klasserummet. Læs indlægget om hvordan du tackler pædagogiske udfordringer v.h.a. knastbehandling.
- Støt dine kollegaer og deltag ikke i klikkemageri. Tag kun væsentlige konflikter og sig "pyt" til de andre.
- Sørg for de ydre rammer og strukturer men gå ikke for meget ind i individuelle problemstillinger. Du skal ikke være terapeut. Giv dig selv fri! Hold arbejdsliv og familieliv adskilt. Vift konflikter af dig helt bogstaveligt! Overvej hvad du vil gøre, hvis du har en pædagogisk off-day. Læs indlægget om pædagogisk Damage Control.
Tips fra mine læsere
En af mine læsere, Maria Duclos Lindstrøm, har dette fine tips (til punkt 3): at opfordre kursisterne/eleverne til selv at udvikle og finde eksempler på teoretiske pointer. Det giver både eleverne og underviseren noget med hjem og en større bredde i eksemplerne.
En anden af mine læsere, Rikke Alberg Peters, mener at punkt 4 sætter ord på noget centralt, at eleverne/de studerende skal kunne se en mening med det, de lærer. Hendes erfaring er, at komplicerede emner hurtigere åbner sig, hvis vi i undervisningen bygger videre på elevernes forforståelse af emnet. Hun skriver: "Dernæst skal eleverne hurtigt hjælpes til at tage ejerskab over materialet / læringen ved at videreformidle deres nye viden til hinanden. Tricket er her, at de får følelsen af at kunne videregive centrale pointer og ikke mindst bidrage med noget nyt, som deres medstuderende eller klassekammerater ikke bare kan læse sig til i en bog. Det kunne fx være at oprette en blog, opfinde og illustrere via en selvvalgt case eller redigere / skrive et wikiopslag."
Hvilke punkter synes du er vigtige? Har du andre forslag eller tilføjelser? Del meget gerne dine erfaringer og tanker i kommentarfeltet herunder.
Kilder og inspiration
Didaktik og kognition af Per Fibæk Laursen, Gyldendals Lærerbibliotek, 2003. Kap 4: Hvordan kommer man i gang med at undervise. Side 41-45.
Drop amtibitionerne af Per Fibæk Laursen, Hans Reitzels Forlag, 2015.
