Undervisningens mål og midler

Af Søren Lindgreen

I sidste uge var der velkommen-tilbage-fra-ferien-lad-os-få-et-godt-år-møde i vores flex-afdeling på KVUC, her blev vi bl.a. præsenteret for status på området og på hvilke udviklingsprojekter der er i fokus i det kommende år. Flex-undervisning er undervisning der altovervejende er virtuel. Kursisterne får opgaver som de skal aflevere skriftligt og hvor vi undervisere giver dem feedback. Eksamen er den samme som kursister på normale hold går til. På KVUC er flex-undervisningen steget støt igennem de seneste otte år og udgør nu ca. 1/3 af den samlede undervisning på stedet. Om 5-10 år forventes det tal at være 50%. Det kommer vi tilbage til.

Til mødet var der en præsentation fra VUC Fyn, om hvordan de havde grebet den samme rejse an. To ting slog mig ved præsentationen: For det første hvor dygtige og dedikerede underviserne har været til at udvikle spændende læringsmateriale, for det andet hvor mange forskellige platforme de har arbejdet på i den ret korte periode fra 2009 til i dag. I den periode havde de været inden over Fronter, Meebook og forskellige Google-løsninger. Det mest overraskende var måske hvor naturligt jeg fandt det, at man havde skiftet struktur fem gange på otte år.

VUC Fyns arbejde med at lave den gode virtuelle undervisning, er et godt billede på hvilke udfordringer der er med at skabe god undervisning.

Undervisningens krydsfelt
Praktisk undervisning foregår i et krydsfelt mellem 1) underviseres faglige ambitioner og ønsket om en god hverdag, 2) elever med forskellige forudsætninger der ønsker gode resultater, 3) ledelsesmæssige ønsker om effektivisering og 4) skiftende politiske visioner om hvordan undervisningssystemet overordnet skal fungere tilsat konstant nye tekniske muligheder. Sat på formel er den praktiske undervisning altså et resultat af Underviser + Elev + Ledelse + Politikere + Teknik. Eller undervisning = U + E + L + P + T.

I dette krydsfelt er det overordnede mål, et ønske om at så mange elever bliver undervist af så gode undervisere i så gode rammer med de bedste resultater som muligt. Det er alle interesserede i.

Stikker man lidt dybere, er der, som nævnt, flere underliggende mål:
Underviserens mål er at have en velfungerende hverdag med faglig udvikling og fordybelse.
Elevens mål er at klare sig godt til eksamen og udvikle sig personligt.
Ledelses mål er i sidste ende økonomisk og politisk: Uddannelsesinstitutionerne skal varetage politiske målsætninger i konkurrence med hinanden og sørge for så gode rammer som muligt for undervisere og elever. De der leverer den bedste og mest rentable løsning står blandt vinderne.
Politikernes mål er at vise handlekraft og påvirke strukturen i retning af deres ideologi. Gerne en påvirkning der kan måles og vises til det politiske bagland.
Teknikken har ikke noget mål, men påvirker hvad de fire andre grupper mener er gode mål og midler. På samme måde som et nyt lægemiddel vil påvirke sundhedssektorens opfattelse af mål og midler, på samme måde vil muligheder for online-undervisning, virtual reality, kunstig intelligens etc. påvirke aktørerne i undervisningssektoren.

Forskellige ønsker i en konstant omstilling
Problemet er naturligvis, at de forskellige mål nås bedst med forskellige midler. Et forsimplet eksempel er, at læreren har brug for tid til fordybelse og ledelsen ikke har råd til lærerens fordybelsestid.

Så hvad skal man vælge, hvis valget står mellem tid og økonomi? Man kan frygte, at det mest flytbare element i ovenstående ligning er underviseren som må tilpasse sig krav om effektivisering, nye systemer og skiftende læringsplaner. Derfor vil underviseren måske ofte opleve, at være den der skal tilpasse sig. Tilpasse sig ny teknik, nye ledelsesmæssige, økonomiske og politiske krav. Men jeg er næsten sikker på, at politikeren og ledelsen vil opleve det samme.

Det er vigtigt at pointere, at der egentligt ikke er nogle skurke i fortællingen. Både politikere og skoleledelser har et ægte ønske om at skabe de bedste rammer – hvorfor skulle de ville noget andet? Hvad der kan opstå er en bizar situation, hvor alle ønsker det bedste, men hvor der er en underliggende fornemmelse af, at hvis alle ikke yderligere er omstillingsparate, vil globaliseringen spise det resterende. Derfor opfattes nødvendigheden af konstant omstilling som noget lige så naturligt som tyngdekræften. Der har altid været omstilling, men hastigheden hvormed gamle systemer er blevet erstattet accelererer. Derfor opstår der et system med stadig stærkere ønsker om at effektivisere – bl.a. ved at benytte den nyeste teknik. I dag synes jeg det er naturligt med 5 store omstillinger i på 8 år – hvad mon jeg finder naturligt om 10 år? Ifølge historikeren Søren Mørch er et logikken i al udvikling, at man bliver ført med. Ifølge Mørch var kirkefaderen Augustins valgsprog Trahimur, hvilket kan oversættes til ’vi føres’. Udviklingen rykker os alle med, uden at vi hverken kan gøre fra eller til. Hvad man kan gøre er måske at påvirke retningen og hastigheden.

Der er en tendens til, at flex og klassisk klasseundervisning smelter sammen. Flere virtuelle kursister ønsker en tættere kontakt med levende mennesker, og flere tekniske løsninger bliver integreret i klasseundervisningen. Mere undervisning vil få omdrejningspunkt om teknologiske platforme. Det bliver både set som en forbedring og en effektivisering. Lad os blot håbe, at effektiviseringen ikke er den samme som ramte Post Danmark: Dårlig service, dårlige arbejdsforhold med det resultat, at folk kun benytter postsystemet, hvis de er tvunget til det. For nogle gange virker nye tiltag ikke som planlagt, og gode arkitektoniske, didaktiske og tekniske løsninger bliver kontraproduktive. At det kan gå ud over arbejdsmiljøet blev på tragisk vis beskrevet i Politiken for nogle dage siden.

Spørger man kollegaer om de kunne forestille sig at arbejde på samme måde de næste 30 år, som de gør i dag, svarer mange, at det kunne de ikke, men at de regner med at den aktuelle forvirring er midlertidig, og at når vi er igennem den aktuelle omstillingsfase, så kommer der ro på. Hvad hvis man aldrig når i mål, men målet konstant flyttes?

Her kommer så øvelsen: Hvordan kan man tilpasse sig nye forhold og muligheder som de gjorde på VUC Fyn uden at ende i en uendelig spiral af omstilling. På langt sigt kan det gå udover kernedriften: Kernen i undervisning er eleven og underviseren og deres forhold til hinanden og stoffet. Forhold der skal udleves i gode rammer. Er der ikke et godt forhold og gode rammer, vil eleverne kigge sig om efter andre muligheder. Det er præcist her, at disruptionen af uddannelsessystemet vil komme: Føler folk sig ikke hørt, vil de gå andre steder hen.

Undervisningen vil blive bedre og mere fremtidssikret, hvis undervisere får tid til fordybelse og hvis der bliver skabt rammer til at elever får hjælp til andre aspekter i livet end det rent curriculære.

Lektionens fremtid
Vi vil med lektionen.dk være med til at gøre forholdene for underviser-leddet i ovenstående ligning bedre. Vi vil være med til at dele tips og tricks til den gode undervisning, og samle inspiration til hvordan man skaber et undervisningssystem hvor der, givet de udlagte strukturelle forhold, bliver tid til at underviseren fordyber sig og skaber en hverdag, hvor man med glæde kan se sig selv også om 10 eller 30 år.

Vores forhåbning er, at Lektionen skal gå på flere ben:

• Videregive praktiske tips og tricks til den gode undervisning
• Sætte undervisning ind i en historisk og samfundsmæssig kontekst
• Finde inspiration fra andre felter og steder, og sætte det ind i en dansk kontekst
• Lave korte resumeer af ny forskning og nye tendenser
• Anmelde relevante bøger og videreformidle de væsentligste pointer.

Lige nu er vi to personer som drivende kræfter på Lektionen, og vi har begge en, heldigvis, sjov og interessant hverdag som fuldtidsundervisere. Derfor kan vi naturligvis ikke nå alle disse ting alene.

Vi håber derfor, at flere af jer læsere, vil være med til at skabe en portal med inspiration til at få underviserens dagligdag til at blive endnu bedre. Vi skal hjælpe hinanden til at definere hvad målet er, og ikke skifte midlerne ud så hurtigt. Gerne i samarbejde med ledelse, politikere og elever og med teknik som ven og hjælper.