Undervisningens 10 komponenter: #2 - Komponér
Pejlemærker: Udfordr os på dem!
Vi beskriver i de kommende indlæg de 10 komponenter og kommer med forslag til øvelser. De 10 komponenter er skabt med udgangspunkt i gymnasiesektoren, men kan i høj grad også bruges i både folkeskolen, på professionshøjskolerne og universiteterne. Udfordr os endelig på dem! De skal jo stå deres prøve ude på lærerværelserne, i den daglige undervisning og blandt kollegaerne. De er ikke tænkt som en færdigret, snarere som nogle - forhåbentlig inspirerende - pejlemærker til det gode undervisningsliv. I sidste ende er det jo dig som underviser, der i en kompleks hverdag skal tage stilling til, hvad du finder værdifuldt.
#2 - Komponér
Sommer i skønne Island. Vi er på den Blå Lagune, Islands største turistmagnet. I tågen får jeg en drink i hånden og, så vidt jeg forstår, en fugtgivende ansigtsmaske. En amerikaner støder ind i mig, kigger på min hvide muddermaske og udbryder "You already look younger".
Det slog mig, at det måske kunne bruges som illustration på noget af det vi taler om i samfundsfag: flydende modernitet. Hvad foregår der egentligt her? Wellness, forbrug, autentisk nydelse, turismestyret pengemaskine (de lokale bruger det ikke, de har deres egne og væsentligt billigere steder) oplevelsesøkonomi? Nogle gange kan de små historier afspejle de store historier: i dette tilfælde om et senmoderne samfund, hvor intet er fast og stabilt men flydende og liquid.
God historiefortælling
God undervisning er god historiefortælling. Planlæg gode historier, sjove anekdoter, centrale problemstillinger og illustrative eksempler. "Læreren skal både være en god historiefortæller, en meningsskaber og en praktisk iscenesætter af øvelser og eksperimenter, der kan give eleverne en fornemmelse af læring, beherskelse og mestring af stoffet (...) Der skal være faste, stabile og forudsigelige meningsskabende strukturer og rutiner, der kan udgøre grundlaget for de vilde indre bevægelser med fantasiens og forestillingens styrke. Og det skal samtidig være sjovt, være pirrende." (Narrativ praksis i skolen, Anette Holmgren og Martin Nevers (red.). Hans Reitzels Forlag 2012, side 22) Holmgren skriver videre at " al undervisning, kulturen og verden i det hele taget formidles bedst og mest effektivt gennem meningsfulde fortællinger og med overraskende pointer. (...) Det er gennem fortællinger, at aktiviteterne for mening, og man får svar på spørgsmålet: Hvorfor skal vi lære og lave det her?"(ibid. side 23) Holmgren pointerer, at narrativ undervisning skal "fokusere på fortællinger i og om den kultur og den konkrete sammenhæng, eleverne er en del af, og som det aktuelle stof relaterer sig til." (ibid. side 24) Men det handler ikke bare om som underviser at fortælle den gode historie. "Det handler om at historisere alle mulige hændelser (...) og "om at skabe fortællinger om, hvad der er muligt i livet." (Fra terapi til pædagogik - en brugsbog i narrativ praksis. Anette Holmgren (red.). Hans Reitzels Forlag 2010, side 36-37, 39). Når man lytter til andres fortællinger bliver det også centralt hvilken bevægelse og resonans det skaber i dit eget liv. (ibid. side 82-83)
En begyndelse, en midte og en afslutning
En klassisk historiefortælling har, ifølge Aristoteles, altid en begyndelse (prolog) hvor nysgerrigheden pirres og fantasien stimuleres, en midte og en afslutning (epilog) med en kort opsummering og perspektivering. De gode historier og eksempler gør undervisningen levende og nemmere at huske.
Tag udgangspunkt i et problem
De gode fortællinger tager ofte udgangspunkt i et problem. Derfor bør undervisningen tage udgangspunkt i et godt problem og historien om, hvorfor et problem er et problem, og hvorfor det er godt at arbejde med. Vær på udkig efter anekdoterne og del dem med dine kollegaer.
Narrativ didaktik: forsøg på konkretisering
Følgende aspekter og spørgsmål bør overvejes, hvis du ønsker at tilføje et narrativt/fortællende element til din undervisning.
Arbejd med problemer og paradokser, f.eks. paradokset mellem både at have "fødder" og "rødder", hvordan man kan skabe stabilitet i et foranderligt samfund?
Strukturér din undervisning med både stabile og forudsigelige rutiner og overraskende pirrende pointer.
Se dig selv som både historiefortæller og meningsskaber. Sæt temaet for undervisningen ind i en fortælling. Hvordan kan du med en fortælling skabe en meningsfuld prolog? Husk Aristoteles: en begyndelse, en midte og en afslutning.
Hvad fortæller kursisterne om sig selv og det at lære og gå i skole? Hvilke fortællinger sætter eleven selv pris på? Hvordan kan du som underviser iværksætte aktiviteter hvor elevens fortællinger kan finde sted? "Vi skal skabe fortællinger om elever, som har viden og færdigheder og som har lyst til at lære mere." (ibid. side 66)
Hvilke fortællinger bliver ikke fortalt? Hvilke diskurser om skole og viden er dominerende og hvilke bliver udgrænset?
Tilføj til øve-aktiviteten en fortælle-aktivitet! Lav aktiviteter, hvor eleven træner sine fortællinger om det lærte. Det lærte skal sættes på "fortællingens formel". CL strukturer (f.eks. quiz og byt) eller billedkort som pick a picture kan facilitere denne proces. "Det, elever har lært, og som kan sættes ind i en fortællings ramme, har bedre mulighed for at blive husket ud i fremtiden." (ibid. side 71)
Fortællinger består af sekvenser med et plot over et tema. Iværksæt aktiviteter i logisk forlængelse af hinanden.
Skriv en novelle om, hvordan en undervisningssituation har gjort indtryk på dig. Hvad er temaet i din fortælling? Hvad tillægger du særlig betydning? Hvad trækker stængler til dit rodnet? Hvilken pointe tager du med dig fra novellen?
Inspiration og litteratur
Narrativ praksis i skolen. Anette Holmgren og Martin Nevers (red.). Hans Reitzels Forlag 2012.
