Technology & Education
Technology & Education
Lige nu er der Techfestival 2018 i Kødbyen i København. En festival med det ambitiøse mål at blive klogere på hvordan teknologien påvirker samfund og mennesker. På hvordan man skal være bedre til at sætte vigtige menneskelige værdier i centrum for udvikling af ny teknologi. Vi skal bevæge os from Human centret Technology (en teknologi der bedre interagerer med mennesker) to Humanity centret Technology (en teknologi der sætter humanistiske værdier i højsædet).
Festivalen løber over fem dage og bevæger sig over emner fra AI, future of food, mobility in cities og how will we make babies, have sex and build relationships in the future. Den første konference jeg deltager i, har titlen Education and Technology. Forklaringslinjen til den er “Together we hope to bring to light some of the best of what the future of education could be and the role of art and creative Technology within that”. Spændende - lige noget jeg har beskæftiget mig med de seneste år.
Det foregår i den gamle pumpestation ved Dybbølsbro. Forbikørende tog, solskin og mennesker med noget på hjertet danner rammerne. Første del af dagen går med foredrag om tendenser inden for undervisning. Anden del er tildelt arbejde med workshops.
En af øvelserne var en klassisk scenarietænkning: “Hvad er de store spørgsmål som du har i forbindelse med fremtidens undervisning?” Her sad vi 40-50 mennesker i pumpestationen og skrev noter på farvede stick it notes. Derefter skal de præsenteres, grupperes og diskuteres i grupper.
Jeg har deltaget i mange lignende workshops, og har en default mistillid til den slags: “Hvad pokker hjælper endnu en omgang stick notes noget som helst?”, tænkte jeg, og fik lyst til at skride. Men på samme tid slog det mig. “Hvordan ville jeg selv gøre det, hvis jeg var interesseret i at samle undervisere og sammen - botton up - tale om udfordringer og muligheder?”. Nok noget med at samle og høre ideer og tale sammen. Jeg satte mig ned igen og deltog glad i diskussionerne. Godt for mig.
Heldigvis blev der dannet en gruppe som tog udgangspunkt i et af mine spørgsmål: Will there be brick and mortar buildings for education in the future? Spørgsmålet har rumsteret hos mig noget tid, da der ud fra et teknisk og økonomisk synspunkt, kunne være argumenter til at rykke så meget undervisning som muligt ud på nettet. Der er heldigvis sociale, didaktiske og samfundsmæssige argumenter for at sikre, at mennesker stadig møder mennesker i undervisningen – også i fremtiden.
Man skal jo nok ikke regne med at de store revolutionerende svar kommer i løbet af en femtimers workshop. Men der er meget der tyder på, at der er store teknologiske ændringer på vej. Om det, er det godt at tale med hinanden og vores elever. Og det vil være godt, hvis vi kan give designerne af morgendagens teknologi input til, hvad vi synes er det vigtige i vores daglige undervisning. Hvis de ikke får de input, må de gætte og deres gæt vil måske være teknokratens og ikke humanistens svar. Diskussioner som onsdagens samtaler i Pumpestationen er sådanne input. Der kom måske ikke super mange helt nye ting ud af dagens konference. Viden blev bekræftet, men perspektiveret og uddybet på nye måder. Vi bekræftede hinanden i, at vi skal blive ved med at tale sammen og dele viden. Alle i salen var helt klare over, at vi i undervisningssektoren snart skal forholde os til AI, VR, disruptionen og meget andet. Men det er som om, at der er en skift i holdningen til teknologi: Det skal ikke bare være smart og effektivt. Det skal også være rigtigt. Mere menneske mindre maskine.
Det der måske var det mest lærerige og inspirerende ved konferencen var hvor bred den var. Den foregik på engelsk, da der var deltagere fra hele verden. Der var få undervisere som mig selv, men flere ed-tech-start-up’ere, programmører, investorer, kunstnere og en enkelt uddannelsesaktivist: Min nye tyske ven Basti som is helping educational innovators remake learning in the digital age. Ret sejt egentligt.
I dag tales der meget om filterbobler, men vi glemmer at vi ofte også bevæger rundt i faglige bobler. Jeg elsker at komme til FALS’ arrangementer - men her minder folk altså ret meget om hinanden. Undervisning er mere end hvad der foregår i skolen. Undervisning foregår i samfundet og der er mange aktører der ønsker at påvirke sektoren. Nogle vil disrupte andre vil bevare. Nogle følger et kald andre vil tjene penge. Men det er nødvendigt at tale med dem alle sammen, for at blive klarere i mæglet om hvordan man kan være en god underviser.
Vi skal blive ved med at spørge om det er den rigtige vej vi bevæger os og hvordan vi kan skifte retning - hvis det skulle findes nødvendigt. Det er et eksempel på samtalen i lærerværelserne og ude i andre fora. Samtalerne om den gode undervisning skal tages med alle, så svarene bliver klarere og smitter af i undervisningen.
