The School in the Cloud

Gal eller Genial, tænker jeg på vej ud af biografen, efter at havde set dokumentaren "The School in the Cloud" på CPH:DOX. Den indiske professor i pædagogik Sugata Mitra stiller i dokumentaren en række spørgsmål: Hvordan sikrer vi at udviklingslandene også får adgang til uddannelse? Hvordan skaber vi et uddannelsessystem med fokus på nysgerrighed og engagement? Hvordan omformer vi det faglige indhold til de gode spørgsmål?

Mitra mener, at det er et stort problem at de bedste lærere og skoler ikke findes, hvor der er størst behov. I en række eksperimenter giver han børn selvstændig adgang til nettet. I "The School in the Cloud" følger vi Mitra over tre år i Indien, hvor nogle af børnene aldrig har haft adgang til internettet, og i England, hvor børnene allerede er digitalt indfødte

The Hole in the Wall

Mitra fortæller om et af sine første eksperimenter: "The Hole in the Wall", hvor Mitra i et slumkvarter i New Delhi installerer en computer (med internetforbindelse) i et hul. Børnene i kvarteret havde stort set aldrig gået i skole, de kunne ikke engelsk, havde aldrig set en computer før og vidste ikke hvad internettet var. Mitra tænder for internetforbindelsen og forlader området. Efter et stykke tid vender Mitra tilbage og konstaterer at børnene af sig selv har lært om bl.a. DNA-replikation. Han konkluderer at børn lærer at gøre noget, hvis de har lyst til det og at børn (og grupper af børn) selv kan lære at bruge internettet.

SOLE

Mitra taler entusiastisk om SOLE, selvorganiserede læringsmiljøer. SOLE fungerer, ifølge Mitra, alle steder, hvor der er en computer, et internet og nogle børn som er læringsparate. Indenfor et SOLE system bliver eleverne givet frihed til, med brug af internettet, at lære ved samarbejde. En lærer stiller typisk et "stort spørgsmål", hvorefter eleverne danner små grupper og forsøger at finde et svar. Indenfor en SOLE-lektion kan eleverne frit bevæge sig rundt, danne nye grupper eller dele information. Ved slutningen af en SOLE-lektion har de enkelte grupper mulighed for, i plenum, at dele hvad de har lært. SOLE er således karakteriseret ved udforskning, videndeling, spontanitet og begrænset lærerintervention eller med Mitras egne ord: bredbånd, samarbejde, opmuntring og beundring.

De store spørgsmål

Vi skal, i Mitras optik, gå fra det traditionelle uddannelsessystems trusler og test til glæde og fornøjelse. Læring er produktet af uddannelsesmæssig selvorganisering, mener Mitra. Det handler for læreren om at lade tingene ske, sætte rammerne og træde et skridt tilbage og iagttage. Vigtigst af alt er "de store spørgsmål", pointerer Mitra. De store spørgsmål er gnisten, der igangsætter en SOLE sektion. At stille interessante og relevante spørgsmål stimulerer børns forestillingsevne og nysgerrighed, mener Mitra. Store spørgsmål er kendetegnet ved ikke at have nemme svar: de er åbne, parodoksale og ofte ubesvarlige. Målet er dybe samtaler og erkendelser, snarere end hurtige svar. De store spørgsmål opmuntrer samtidig børn til teoribrug, samarbejde og kritisk tænkning. Nogle spørgsmål er åbenhjertige, andre præcise eller gribende. De store spørgsmål kan kobles til, hvad elever lærer i skolen, deres hverdagsliv eller til noget helt tredje. Børn skal, ifølge Mitra, lære at tage på eventyr drevet af store spørgsmål som "Hvor skal vi hen?", "Hvordan opstod verden?", "Hvordan vil den slutte?", "Hvorfor er en dråbe dråbeformet?" Vi skal i Mitras optik genskabe et pensum af store spørgsmål og omformulere indhold til de gode spørgsmål. Mitra taler i denne forbindelse også entusiastisk om "The Granny Cloud", pensionerede lærere som via skypeforbindelser synger, fortæller, diskuterer, udforsker internettet og opmuntrer eleverne. Vi ser "The Granny Cloud" in aktion i Indien. Det primære mål med "The Granny Cloud" er at stimulere nysgerrighed, selvtillid og glæde. Læring sker på kanten af kaos, slutter Mitra. Mitras argumenter, om at ville ændre uddannelsessystemets grundlæggende struktur, er naturligvis ikke faldet i god jord alle steder. Kritikkerne mener bl.a., at han for at overbevise os om den konklusion har brug for flere videnskabelige beviser. Ideerne om at SOLE stimulerer børnenes nysgerrighed og samarbejdsevne virker særdeles fornuftige, men kan introduktionen af ny teknologi ikke også have en bagside?

Frihed og Piaget

Der er hos Mitra reminiscenser til anti-skole bevægelsen i 1970erne, der argumenterede for at det konventionelle udddannelsessystem, såsom undervisning i klasser, var outdated. Samtidig minder synet på lærerens rolle en del om Piaget, som argumenter for en tilbagetrukket, faciliterende og vejledende lærerrolle. Piaget beskriver læreren som en intelligent bibliotekar, som opfattes ikke som en overordnet, men som en nødvendig samarbejdspartner i klassen. Piagets skriver f.eks.: "Men det siger sig selv, at læreren stadig er uundværlig som igangsætter for at skabe og konstruere situationer, der kan danne et godt udgangspunkt for at rejse problemstillinger, som er nyttige for barnet, og derefter for at konstruere kontra-eksempler, der styrker reflektionen og tvinger børnene til at kontrollere alt for hurtige løsninger: Det der ønskes er, at læreren holder op med at være forelæser, og at han stimulerer børnenes lyst til at undersøge og at gøre sig umage." Diskussionen om frihed og styring er altid relevant, ligesom Mitra tydeliggør vigtigheden af de gode spørgsmål.

Jeg går hjem med flere spørgsmål end svar. Et af spørgsmålene vil jeg stille til mine kursister i samfundsfagstimen på fredag.