Karisma eller faglighed: Hvad skaber den gode undervisning?

Carpe Diem

Carpe Diem. Hvem husker ikke ungdomsfilmen "Døde poeters klub" med Robin Williams i rollen som kostskolelæreren Keating, der med sin karisma og ordene "Carpe Diem" løfter eleverne til nye forståelser. Han danser, hvisker, provokerer og inspirerer eleverne til at læse poesi i natten. Keating ses som idealet på den autentiske og karismatiske lærer, der med sin personlighed brænder igennem i klasserummet.

Er personligheden det altafgørende for undervisningen?

Men dette er, ifølge forskningschef ved professionshøjskolen UCC Martin Bayer, kun den ene yderlighed i forståelsen af, hvad der skal til for at være en god lærer. Selvom der er bred enighed om, at lærerens personlighed har en væsentlig betydning presser spørgsmålet sig på: er personligheden det altafgørende for undervisningen? "Man kan sige, at hvis man tager alle de gode personlighedstræk, der findes i verden, og sætter dem sammen, så har man idealtypen på en lærer. Men det er jo helt urealistisk", siger Bayer.

En stivnet diskussion

Diskussionen om den gode lærer er, ifølge Bayer, stivnet i på den ene side et snævert fokus på evidensbaseret undervisning "hvor den komplekse opgave med undervisning og klasseledelse reduceres til at være et spørgsmål om indsatser på nogle udvalgte og dokumenteret virkningsfulde parametre. Samtidig har vi bibeholdt idealet om det kaldsbårne karismatiker og stærke personlighed." Begge positioner er, ifølge Bayer, et udtryk for disrespekt for læreres professionelle faglighed og uddannelse. Bayer fortsætter: "Den evidensbaserede bølge fjerner fokus fra nødvendigheden af læreres professionalisme og fagligt funderede dømmekraft. Det handler lidt karikeret blot om metodisk at følge bestemte forskrifter. Mens idealet om den autentiske lærer skaber et billede af, at hvem som helst kan træde ind fra gaden og undervise, hvis de blot har de rette personlige egenskaber."

Bayer konkluderer: "Lærergerningen skal simpelthen frigøre sig fra idealet om personligheden som det afgørende og i stedet fokusere på uddannelse og efteruddannelse som det, der kan skabe den gode lærer."

Lærerpersonligheden i klasserummet

Rune Müller Kristensen, postdoc ved DPU, har i sin ph.d. forsket i lærerpersonlighedens betydning for elevernes udbytte. Han peger på, at personlighed både betyder noget for læreren selv, men også for elevernes opfattelse af læreren og lærerens syn på eleverne. Kristensen fremhæver samtidig, at de mange forskellige mål som skal nås fordrer forskelligartede personlighedstræk hos læreren. "Hvis eleverne skal præstere fagligt, er der f.eks. brug for en lærer, der er metodisk og samvittighedsfuld. I forhold til elevernes sociale trivsel så vil en høj grad af venlighed eller empati understøtte det. Mens udvikling af kreativitet og innovation vil pege i retning af lærere, som er ekstroverte, spontane og åbne overfor nye erfaringer." Derfor kan man, ifølge Kristensen, ikke tale om at nogle personligheder bliver bedre lærere end andre.

Faglig baggrund og sund fornuft

Klasserummet er uforudsigeligt og der kan ske mange ting, som læreren ikke er forberedt på. Lærernes reaktioner bliver, i Kristensens optik, en kombination af deres faglige baggrund og deres sunde fornuft: "De dygtige lærere er gode til at balancere deres professionelle faglighed med deres sunde fornuft. De ved, hvornår deres faglighed så at sige kommer til kort, og de derfor griber tilbage til deres sunde fornuft og handlemønstre, der flugter med deres grundlæggende personligheder." Kommende lærere skal derfor reflektere over sig sig som menneske i forhold til deres lærerfaglighed, mener Kristensen.

Bidrag med dine kommentarer

Hvad tænker du kære læser? Hvor vigtig er underviserens personlighed for en succesfuld undervisning? Har Martin Bayer ret eller er det i virkeligheden et stråmandsargument, når han siger at f.eks. læreruddannelsen har et ideal om personligheden som det altafgørende. Hvem er det, der mener det? Måske kunne man istedet snakke om at der, bl.a. takket være Louise Klinge, er kommet større fokus på lærer-elev-relationen. Men det læreren og eleven er sammen om, er stadig noget fælles tredje: stoffet.

Skriv din kommentar i feltet nederst.