Ed-Fi - vi skal have mere educational fiction
Lærer med ydernummer
Man fandt på et tidspunkt ud af, at man ikke havde taget uddannelse alvorligt nok. For mange borgere havde ikke lært tilstrækkeligt - eller de havde via deres livsstil ikke holdt deres viden opdateret. De var blevet, relativt set, dummere end de havde været 10-20 år tidligere. Nogle forskere talte om en slags dårskabsepidemi. Ikke så slemt som i USA, men alligevel noget der skabte rynker i panden på relevante politikere og forskere.
Det var på det tidspunkt, at man indførte det ydernummersystem for lærere, som vi alle kender i dag.
Der blev oprettet 6.000 ydernumre til generalister. Det var undervisningsprofessionelle som kunne screene folk og undersøge dem for faglige huller. Borgerne opsøgte selv generalisten hvis de kunne mærke, at de ikke helt kunne følge med, eller de blev sendt dertil af fx arbejdsformidlingen.
Var borgerens faglige mangler ubetydelige, blev vedkommende sendt hjem med en besked om at huske at leve åndfuldt - læse nyheder og gå på biblioteket - og uden mulighed for at komme igen i tre år. En slags karensperiode, som regnedrengene fra Finansministeriet fik indført.
Var der faglige problemer, men de var til at overse ville generalisten udskrive adgang til Massive Open Online Courses (MOOCs) eller henvise til bestemte hjemmesider med formidling og tests.
Var de vidensmæssige huller store, blev borgeren henvist til en voksen-efteruddannelsesinstitution eller til en specialist. I den forbindelse blev der oprettet yderligere 6.000 ydernumre til specialisterne: matematik, dansk, kemi, samfundsfag, tysk etc.
De 12.000 ydernumre blev fordelt efter et først-til-mølle-princip til undervisere med mindst 10 års erfaring. Tilbuddet er jo til voksne, så det var undervisere fra ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser der umiddelbart fik muligheden. Underviserne sagde deres arbejde op på deres respektive skoler og registrerede virksomheder. Konsultationerne blev aflønnet på samme måde som hos lægerne.
De samlede offentlige udgifter steg naturligvis, men vi blev dygtigere og mere foretagsomme. Da der efter 10 år blev lavet de første store metastudie - hvor der blev sammenlignet delresultater, tidslige studier og komparative studier med andre lande, viste det sig, at investeringen havde båret frugt. Både BNP og det senere indførte lykkeindeks var steget mere end i sammenlignelige lande. Den Nye Danske Model blev hurtigt indført i mange andre lande.
