Didaktiske dilemmaer - anmeldelse

Den gode underviser håndterer dilemmaer og paradokser i en kompleks praksis. Det er budskabet i ”Didaktiske dilemmaer”, som på glimrende vis introducerer til de grundlæggende dilemmaer, vi som underviser skal søge at forstå og navigere i. Bogens mange cases tager udgangspunkt i grundskolen, men de didaktiske dilemmaer er mindst ligeså relevante for gymnasielektoren som for universitetsprofessoren.

At forholde sig reflekteret til dilemmaer indebærer at man ”forholder sig til mødet med eleverne i undervisningen, og didaktikken må derfor være funderet i undervisningssituationen og ikke være generel og abstrakt. Undervisning er uforudsigelig, fordi eleverne reagerer og responderer på det, som læreren spiller ud med, og denne respons må læreren løbende tage højde for. Det betyder ikke, at planlægning og forberedelse er overflødig, men det betyder, at planen sjældent holder i detaljer. Læreren må løbende vurdere og justere sine handlinger for at praktisere på denne situerede professionalisme.”

Situeret didaktik og taktfuld handlen

I stedet for en generel ”one-size-fits-all” pædagogik, foreslår bogen en situeret didaktik med fokus på selve undervisningssituationen og dens dilemmaer. Læreren skal handle taktfuldt, altså at man er sensitiv overfor den enkelte elev, overfor situationen og overfor ens egen lærerpersonlighed.

I bogens første del nævner forfatterne (Mette Frederiksen, Lotte Hedegaard-Sørensen og Per Fibæk Laursen) en række kendetegn ved god undervisning: bl.a. struktur, metodemangfoldighed, variation, individuelle hensyn og stimulerende læringsmiljø. Det er gode pejlemærker eller sigtepunkter, der dog har en noget ukonkret karakter og som kan være svært at være uenig i. Hvem er imod et stimulerende læringsmiljø? Det sværeste er altid at udføre dem i praksis. Hvordan ser variation ud mandag morgen? Er der grænser for variation?

De ni dilemmaer

Bogens anden del har fokus på ni dilemmaer:
1. Det forberedte - det improviserede
2. Elevaktivitet - lærerstyring
3. Gentagelse - variation
4. Træning af basale færdigheder - søge meningsfyldte sammenhænge
5. Overlevering af viden - personlig, kritisk stillingtagen
6. Bredde - fordybelse
7. Evaluering af elevernes kortsigtede og synlige udbytte – evaluering af det langsigtede og skjulte udbytte
8. Evaluering i forhold til lovgivningens forskrifter – evaluering i forhold til elevernes egen udvikling
9. Evaluering i praksis – evaluering på afstand af praksis

Det er dilemmaer vi alle støder på i en travl hverdag. Hvem har ikke en mandag morgen givet den gas med elevaktivet, Brain breaks og sjove kreative øvelser - uden den store lærerstyring - og bagefter tænkt: hm, hvor stort var det faglige udbytte egentligt? Hvor meget frihed skal jeg give dem, og hvornår skal jeg være den faglige garant? Og hvem har ikke haft en fornemmelse af, at eleverne, i takt med at man skruer op for variationen, bliver mere og mere forpustede? Faglige spil og lege som begrebskort og gåsespil ophæver ikke dilemmaerne, men er gode måder at arbejde med dem på.

Det pædagogiske paradoks

Karakteristisk for alle dilemmaerne er tilstedeværelsen af to modsatrettede alternativer. Et grundlæggende dilemma i pædagogikken er: skal man lede barnet, eller lade det vokse frit?

I Lektionens interview med Alexander von Oettingen taler han om det pædagogiske paradoks som en grundproblemstilling i al pædagogisk arbejde. Han formulerer det således: ”Hvordan kan man gennem ydre indvirkninger bringe et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger?” Frihed og tvang følges ad eller som Oettingen spidsformulerer det: ”Pædagogisk frihed er altid tvang, og god tvang i pædagogisk forstand indeholder frihed. I al pædagogisk henvendelse skal der både være et moment af frihed og tvang… Gode læreprocesser har et mix af frihed og tvang.”

Nå, tilbage til bogen. Et af de mest almindelige dilemmaer er, om man skal gribe ind overfor en mindre forstyrrelse fra nogle elevers side, eller om man skal ignorere den. Dilemmaer forsvinder ikke. I stedet må man lære en form for balancekunst, en penduleren ”så man holder sig parat til at vælge det andet alternativ eller til at leve i modsætningen…Der gives ingen entydig opskrift på, hvordan man skal forholde sig til dilemmaer. Men erfaringer giver efterhånden en form for fingerspidsfornemmelse, der hjælper en til at træffe det rigtige valg, som gør det mindre stressende at befinde sig i dilemmafyldte situationer.”

Sådan arbejder du med de ni dilemmaer

I bogens tredje del får man som underviser en række glimrende råd til at navigere i det dilemmafyldte rum, som undervisningen er. F.eks. skal du håndtere dilemmaet det forberedte - det improviserede på følgende måde:
• Lav en overordnet basisforberedelse af timen
• Planlæg timen ud fra fasemodellen (Anslag, indledning, forforståelse og relevans, instruktion, elevaktiviteter, forståelseskontrol)
• Vær pædagogisk taktfuld
• Udvis mod
• Bidrag til et trygt kollegialt miljø
• Opbyg et repertoire

At håndtere dilemmaer

I bogens afsluttende kapitel nævner man tre måder at håndtere dilemmaer på:
1. Prioritere. Man kan prioritere det ene alternativ frem for det andet. Man kan f.eks. vælge en periode med lærerstyret undervisning på bekostning af det elevaktiverende, hvis man oplever et behov for, at eleverne får grundlæggende kundskaber på plads.
2. Hæve sig over. Man kan hæve sig over dilemmaet ved at udvikle en handlemåde, der integrerer begge alternativer. Man kan prøve at ”ophæve modsætningen mellem bredde og fordybelse ved at fordybe sig i eksemplariske emner, der åbner for en større og bredere forståelse.”
3. Acceptere. Man kan lære at være i konflikten. ”Man kan lære at leve med dilemmaet mellem det forberedte og det improviserede ved først og fremmest at forberede de faglige muligheder det aktuelle emne og samtidig være åben for at improvisere med hensyn til måden at arbejde med det på.”

Forfatterne anbefaler, at man som underviser forholder sig pragmatisk og eklektisk til didaktiske teorier. Pragmatisk, fordi mange teorier ikke kan realiseres med de elever og institutionelle rammer som udgør virkeligheden i skolen. At være eklektisk indebærer, at man tager hvad man kan bruge. Man kan sagtens være tilhænger af Hattie og synlig læring, men det bør ikke forhindre en i at hente inspiration hos Klafki. Man må i didaktikken gerne have mere end én gud. ”Didaktik består af situerede vurderinger og justeringer – pædagogiske og didaktiske valg i konkrete situationer.”

A Minute to Learn…A Lifetime to Master

Bogen bør være et must for alle i undervisningssektoren. Man får ikke de lette løsninger eller one-size-fits-all koncepter. Til gengæld får man et befriende skarpt blik på en uforudsigelig undervisningshverdag præget af grundlæggende paradokser, dilemmaer og ad hoc løsninger. Den gode undervisning indkapsles måske bedst i mottoet til brætspillet Othello: ”A Minute to Learn…A Lifetime to Master.”

Didaktiske Dilemmaer - Håndtering af undervisningens praksis
Mette Frederiksen, Lotte Hedegaard-Sørensen og Per Fibæk Laursen.
Hans Reitzels Forlag