God undervisning - interview med Frans Ørsted Andersen del 1

God undervisning handler, ifølge lektor Frans Ørsted Andersen (DPU), om engagement og opmærksomhed. Engagement smitter og man skal som underviser give eleverne en oplevelse af, at man vil dem det bedste. Andersen er en dansk pionér inden for positiv psykologi og flow og er særligt begejstret for bogen ”Flow: optimaloplevelsens psykologi” af ungaren med det svære navn: Mihaly Csikszentmihalyi. I denne første del af interviewet kan du læse om engineering, problembaseret og hands on undervisning. Du kan også læse om fremtidens undervisning, hvad digitaliseringen kan og ikke kan og om sansernes og rummets betydning.

Frans Ørsted Andersen har selv oversat to af Csikszentmihalyis bøger fra engelsk til dansk og udgivet den anbefalelsesværdige bog ”Motiverende undervisning”:, serien pædagogisk rækkevidde nr. 6, Århus Universitetsforlag. (Hvis du har et medlemsnummer til Danmarks lærerforening eller anden forening, kan du få den gratis som e-bog.)

God undervisning handler om engagement og opmærksomhed

- Hvad er god undervisning? Kan du komme med et godt eksempel? Hvordan ser god undervisning ud mandag morgen?

”Der er to psykologiske begreber på spil, når vi taler om hvad god undervisning er. Det er engagement og opmærksomhed. Det handler om at skabe det hos eleverne eller de studerende, men også hos underviseren selv. Det smitter, så når underviseren er engageret og opmærksom på det, der foregår og på de studerende, så giver det god undervisning. Opmærksomhed og engagement er centrale begreber.

Opmærksomhedsstyring er jo egentlig det, det handler om, og det er en svær størrelse i dag. Der er så mange andre ting, som trækker i opmærksomheden, bl.a. de apparater vi går rundt med. Mandag morgen møder der en lærer op, som er klar, i god tid, i godt humør, fuld af energi og har en plan for, hvordan undervisningen skal forløbe. Det er nogle basale ting, men som er blevet bevist forskningsmæssigt. Når man er lærer og underviser og i den genre, så betyder det rigtig meget, hvordan man fremstår, og hvilket humør man er i. Hvis man kommer fem minutter for sent, med en kaffekop og næsten ikke orker at gå ind i lokalet, kigger væk når eleverne spørger en om noget, spilder kaffen på bukserne, så er det desværre noget af det, som fjerner elevernes og de studerendes opmærksomhed og engagement. Så det gælder om, at man selv er på, og forstår betydningen af, hvad det er læreren selv signalerer. Jeg arbejder hele tiden med to begreber: engagement og opmærksomhed - herunder opmærksomhedsstyring.

Dit engagement smitter af på eleverne

Det er et job, hvor man kan sige, at hvis man selv f.eks. har en masse psykiske problemer, så er det måske bedre at blive revisor eller it-mand. Fordi det altså er et job, hvor det kræver, at man psykisk har noget overskud. Man kan selvfølgelig ikke altid forlange, at lærere altid skal være i godt humør, men man kan godt lære at signalere godt humør, selvom man ikke har det. Så mandag morgen: vær klar, engageret, energisk og med en plan for, hvordan undervisningen skal forløbe. Det lyder banalt, men det er faktisk rimeligt krævende. Det smitter. Alting afhænger også af, hvad er det for et fag, hvad er det for et alderstrin, hvad er det for en uddannelse. Det er forskelligartet, hvad det er for nogle elever, fag og sammenhænge man møder mandag morgen.”

Hvordan kan jeg nå målene for de her elever med det her fag?

- Hvad er de vigtigste didaktiske spørgsmål?

”Man står som underviser altid med en konkret målgruppe, et konkret fag med nogle konkrete mål. Hvordan kan jeg nå målene for de her elever og med det her fag? Hvilke didaktiske modeller og principper skal jeg bringe i spil for at kunne nå målene med de her elever, og det konkrete fag jeg har? Det vil sige overvejelser over modellen for den undervisning, man er i gang med. Om man bevidstløs kører ind i en model, som man bare repeterer og gør, fordi andre gør det, eller fordi man altid selv har gjort det. Det er didaktiske overvejelser over, hvad det er for et didaktisk princip, jeg egentlig bruger. Der tror jeg faktisk er tit, at der er mange, der ikke laver de her didaktiske refleksioner.”

Hands on forløb og Patchways to technology

- Hvad kunne de didaktiske principper være?

”Det kunne f.eks. være: hvad er det for en undervisningsform? Hvad er det for en model? Vil jeg anvende en klassisk klasseundervisning som rigtig mange gør eller vil jeg anvende et didaktisk princip om at anvende problemorientering i min undervisning? Skal jeg organisere undervisningen udfra problemer eller er det mere udfra lærebog eller lærebogsstof. Eller er det en forestilling om, at jeg laver et oplæg, og så laver eleverne nogle øvelser. Altså hvilke didaktiske principper omkring undervisningens organisering har jeg? Jeg har skrevet en kronik om en ny amerikansk skoleform, som er blevet til efter dansk inspiration. Den hedder ”Patchways to technology”. Det er en gymnasial uddannelse, men den er organiseret i værkstedsforløb, praktikforløb og projektforløb og hands on forløb. Den ligger i amerikanske ghettoområder, hvor mange af de elever slet ikke har fungeret i det amerikanske skolesystem, men alligevel har et intellektuelt potentiale og læringspotentiale, og som kan blive udløst i den her didaktiske model. Men hvor de har lidt skibsbrud i den amerikanske skoleform, hvor man har test om fredagen og så får testresultaterne om mandagen. Og hvis man ikke er god, kan man ikke komme videre. Og slet ikke hvis man bor i en ghetto. Men de her p-tech skoler har altså en anden didaktisk model end klasserumsundervisning med test. Det er didaktiske principper og modeller, der er anvendelige til at får den her gruppe af belastede udsatte unge til at fungere.”

Tag udgangspunkt i problemer og konkrete løsninger - engineering

- Er der nogle didaktiske modeller du kan anbefale?

”Nej, det handler jo om at man har den model for undervisningen, som er passende til fag, elever og mål. Den didaktiske model, de anvender på de amerikanske p-tech skoler. Den kender vi herhjemmefra. Den hedder engineering. Det er et ord, der betyder ingeniørernes fag, men det er også et didaktisk begreb som handler om, at man tager udgangspunkt i problemer, at undervisningen er problembaseret og de problemer løser man ved at lave et eller andet apparat. Det kan være et fysisk apparat, men det kan også være et software. Og så prøver man af, om det design nu kan løse problemet. Hvis ikke det kan, så laver man et nyt apparat. Indtil man har løst problemet. Det er den her engineering cirkel, det svarer lidt til Kolbs læringscirkel.

Ofte tager undervisningen udgangspunkt i et pensum. Og så siger man: I dag skal vi lære om gasarter. Så læser man om det og laver nogle forsøg, og alle kan jo på forhånd have set det hele på YouTube. Det er det samme, vi har lavet i hundrede år. I det andet her, vil det mere være: vi skal prøve at opfinde nogle apparater, der f.eks. ikke udleder CO2, når vi laver kaffe. Nu skal i igang med det. I skal lave design først, og så kan i bagefter prøve det af nede i værkstedet. Det er jo en hel anden tilgang til det. Det er et princip, som fungerer med unge i de amerikanske ghettoområder, og det har været prøvet af herhjemme. Vi havde noget, der hed teknisk afgangseksamen og t- klasser i folkeskolens overbygning og 10. klasse. Man kunne tage udvidet teknisk afgangseksamen indtil 1975. Det var en form for gymnasial uddannelse. Hvis man tog den, kunne man gå videre på videregående uddannelse. Den havde de her principper: det var værkstedsbaseret og med erhvervspraktik men stadig med krav om andre fag på et højt niveau. Hvor det didaktiske princip var anderledes end på de gymnasiale niveauer.”

- Hvad er undervisningens mest centrale spørgsmål?

”Det er hvordan: Hvilke didaktiske modeller og principper skal jeg anvende for at målene kan nås for de her elever i det her fag.”

Vær 100 pct. engageret i dit fag og dine elever

- Hvad er dit bedste konkrete undervisningsråd til en gymnasielærer?

”Vær 100 pct. engageret i dit fag og dine elever. For det er det engagement, der smitter. Og vi ved at hvis man smiler, så tror hjernen at man er glad, og så bliver man faktisk også glad. At komme og prøve at være engageret i faget og elever. De to ting: eleverne skal opleve, at man vil dem, at man er der for deres skyld. Det er forskningsbaseret gennem hundrede år, at de mennesker man arbejder med, har en oplevelse af, at ham der, han vil sgu mig noget godt. Det kan godt være, at han er et dumt svin på mange områder, men dybest set vil han mig det bedste. Så kan man komme rigtig langt. Samtidig oplever man: han er dæleme inde i sit fag. Han kan lide det, han går op i det. Han synes det er vigtigt, det er betydningsfuldt og meningsfuldt. Så man skal altså prøve at finde det der engagement i fag og i elever.”

Flow - optimaloplevelsens psykologi

- Hvis en ny gymnasielærer kun måtte læse én bog eller én teori, hvad skulle det så være?

”Så skulle han/hun læse Mihaly Csikszentmihalyi, den ungarske psykologs klassiker fra 1991 der hedder: ”Flow: The Psychology of Optimal Experience”, den er oversat til dansk og hedder: ”Flow - optimaloplevelsens psykologi”. Det er en klassiker, og jeg arbejder selv meget med flow-begrebet. Den highlighter betydningen af opmærksomhed. Flow er et opmærksomhedsbegreb. Flow er egentlig en kobling af opmærksomhed og engagement. Hvor stor effekt det har. At man både er opmærksom og engageret. Det skaber en stor dynamik både i en selv og i mennesker omkring en. Det har også en helbredsmæssig effekt at være i flow. På Århus Universitet har vi et ”Center for Mindfulness”. At man kan koncentrere sig. Alt det møj der foregår på øverste etage bliver trængt i baggrunden med det her flow begreb. Operationaliseringen af flow er jo på en måde mindfulness. Men man kan ikke være mindful hele tiden, så viden om hvordan man kan opnå mere flow i hverdagen er vigtig.

Formindsk forstyrrelser

- Hvordan bringer man eleverne i flow?

”Man skal jo selv være engageret og opmærksom. Hvis man er sammen med et menneske, der ikke er engageret og helt forvirret og ikke kan koncentrere sig, hverken om de mennesker man er sammen med eller om noget faktuel indhold, så breder kaos sig jo til alle. Vi ved, at det med at være engageret og opmærksom, det er smitsomt! Det er ikke noget hokus pokus. Vi har f.eks. spejlneuroner, den del af hjernen, der laver en automatisk ”holistisk” afkodning af andre mennesker, en slags ”social læring” eller ”kopiering af det den anden gør”. Det er lærerens eget engagement og evne til at være til stede i det man gør, både med faget og eleverne. Det er det, der kan medvirke til at skabe flow.

Der er mange konkrete ting, man også kan gøre for at bringe flow. F.eks. er det en helt basal ting at formindske forstyrrelser. Hvis folk skal være koncentrerede eller engagerede, hvad enten det er i en gruppe, eller man selv sidder med noget, så skal man ikke kunne blive forstyrret. Det kan ikke hjælpe noget, at man sidder der og er i gang med et projekt og får en madkasse i hovedet. Det sker ikke så tit på gymnasiet, men det er også mere symbolsk, at nogen sidder og snakker, larmer og forstyrrer. Man skal jo skabe nogle rammer, så folk kan være koncentrerede. Det handler også om nogle digitale spilleregler: at når man skal i gang med at lave et projekt, hvad enten det er et regnskab, bygge en robot eller skrive en dansk stil, så skal det jo ikke være sådan, at man hver 5 minut sidder og tjekker SMSer, Facebook og Instagram.”

Rubrics

- Hvilket konkret værktøj kan forbedre min undervisning mandag morgen?

”Man kunne pege på Kirsten Gibsons Rubrics begreb. Hun har til gymnasiebrug udgivet bogen “Rubrics - undervisning med forståelse som mål”. Det er et didaktisk princip, hvor man kan prøve at strukturere. Hun har en masse modeller for, hvordan man arbejde med at tage en faglig enhed og koble ting omkring opmærksomhed og engagement ind i faglige mål og delmål og konkrete elever. Det er et system, kan man sige, som man kan bruge i større eller mindre omfang. Det er rigtig mange, også gymnasielærere, glade for.”

Variation

- Variation er vel også et vigtigt pejlemærke?

”Ja, det er en klassiker. Hvis læreren f.eks. laver et klassisk fagligt oplæg. Det er gammel viden. Mange elever kan ikke være opmærksomme mere end 25 minutter. Nogle kan godt, men hvis man skal gå efter en gymnasieklasse, hvor der er lidt af hvert i, så vil det være klogt at sige: 25 minutter med et fagligt oplæg og så skal eleverne i gang med noget andet. De skal løse nogle opgaver, diskutere noget i grupper, lave et forsøg i et laboratorium eller hvad der nu er mulighed for. Variation har i sig selv en meget veldokumenteret positiv effekt på læring.”

- Hvad er det man skal variere?

”Det kunne være undervisningsformen: hvis man har et fagligt oplæg, så skal man ikke lade det vare mere end max 25 minutter. Så kunne man lave gruppearbejde, individuelle øvelser og laboratorieting. Altså at man fysisk bevæger sig fra at sidde og lytte til at gå ind i et grupperum og diskutere noget til at gå ind i et laboratorium og prøve noget af. Det kunne være et eksempel på variation.”

Fremtidens undervisning og hvad digitaliseringen kan og ikke kan

- Hvordan kommer fremtidens undervisning til at se ud? Vil det være online?

”Corona har for alle os der arbejder med læring, didaktik og pædagogik været en spændende tid, fordi der i mange år har foregået diskussioner om digitalisering. Nogle har været i den boldgade der hedder: alt kan digitaliseres og vi kan lave det hele på den måde. Og andre har været mere fodslæbende og sagt: nej, det duer slet ikke noget af det. Vi skal have den gammeldags måde. Der må man sige: Vi har fundet ud af, hvad det kan, og hvad det ikke kan. Noget det digitale kan er f.eks. netop et fagligt oplæg. En lærer kan jo godt online tale stolper op og stolper ned om et eller andet emne og være engageret, eller man kan ligge det ud som en video, og så kan de studerende se det derhjemme eller sidde på cafeen og se det. Det kan det digitale godt. Så er der det, det ikke kan. Når vi taler om engagement og opmærksomhed. Så har det vist sig, at vi har tabt rigtig mange, det gælder også på universitetet. Mange flere har dumpet her hos os ved sommereksamen end normalt. Der er mange, der sidder og gabende keder sig ved den skærm hele tiden.

Sansernes betydning

Vi ved også, at vores læring ikke bare kan køre ad ét spor. Hvis du sidder ved en skærm, så er det kognitiv læring det hele. Det er ord, eventuelt billeder, men der er ikke ret mange andre sanser i brug. Smag, musik, bevægelse og alle mulige andre måder at lære på er umulige via en skærm. Plus der er en masse andre signaler, der ikke er med. Kedsomhed har været et kæmpe problem. Men også gode relationer, det er simpelthen svært at etablere gode relationer, uden at der er et eller andet fysisk element face to face. Det ved vi også fra studier længe før corona. Fjernundervisning i Australien og andre steder, hvor man har kørt fjernundervisning, længe før der ved noget der hed computere. Man havde brevskoler og telefonundervisning. Der fandt man også ud af: vi bliver simpelthen nødt til at samle eleverne engang imellem. Vi må samle dem på et seminar eller lejrskole, så vi face to face kan være sammen. Så kan vi få rullet en masse problemer ad vejen. Der er noget digitalisering kan og noget det ikke kan.

Rummets betydning

Et af de begreber, der er kommet frem er det, der hedder ”The spatial turn” eller på dansk: rummets betydning. Vi har fundet ud af, at de fysiske rammer for læring, de har en enorm betydning. Vi har vidst det i flere hundrede år, men man har altid diskuteret, hvor stor er betydningen af, om jeg sidder i et trist og kedeligt gult lokale, hvor der lugter dårligt og ikke er frisk luft eller om jeg sidder i et lækkert fedt lokale med udsigt, gode møbler med god ergonomi? Det har vi fundet ud af. Det fysiske miljø har en enorm stor betydning. Der er jo også nogle af de studerende, der sidder godt derhjemme og har hæve-sænkeborde og et vindue ud til haven, og andre sidder inde i stuen med en fire-fem søskende og en bedstemor, hvor det kan være meget svært. Rummet og det fysiske miljøs betydning for læring har virkelig fået et boost af det her.

Learning bo doing: prøv noget af!

Betydningen af at prøve noget af, det er jo et didaktisk og læringsmæssigt princip: Dewey og learning by doing. Vi kan læse, diskutere og snakke i en uendelighed. Man læringen kommer først for alvor i gang, når vi prøver det af. Ved learning by doing, der skal man jo ud i det rigtige fysiske miljø og prøve tingene. Man kan gøre rigtig meget, på det kognitive plan, med at sidde og lave modeller, snakke, skrive og læse, men raketten flyver altså ikke før, vi også får den ud i virkeligheden. Der skal fysiske rammer til og man har fundet ud af værkstedets betydning.

Drop forestillingen om de fleksible læringsrum

Man har også i didaktikken og pædagogikken haft en periode, hvor man har troet, at bare vi havde et fleksibelt klasserum med skydedøre og internet, så kunne man undervise i alle ting der. Det har man fundet ud af: det kan man slet ikke. Det er fuldstændig forfejlet, at bare man har skydedøre og internet, så kan alt foregå. Fysik, det kræver et laboratorium, hvor man virkelig kan arbejde med fysikken. Skal man lære et lave el-elektronik og bygge robotter, så skal man have et helt andet værksted, hvor alt det udstyr, alle de kabler og alle de elektriske redskaber man skal bruge, er til stede. Skal du lave billedkunst, så skal der være et rum med maling og lærred osv. Det kan vi ikke bare lave med et fleksibelt læringsrum med ledning og internet. Det kan man godt ligge i graven, den forestilling om de fleksible læringsrum. Nej, de er helt ufleksible, fordi hvert enkelt fag kræver meget forskellige fysiske rammer. Hvis du skal have biologi, ned og undersøge et vandhul, ud og lave luftmålinger eller fange insekter, så igen: der skal noget andet udstyr til. Vi skal faktisk genopfinde de faglige miljøer og faglokalerne. Selvfølgelig spiller det digitale en rolle alle steder. Man kan ikke forestille sig nogle fag, uden at vi har mulighed for at gå på nettet og arbejde med forskellige digitale muligheder. Men vi skal stadig have de fysiske rammer i orden.

Æstetik

Et andet ord, er det der hedder æstetiske læreprocesser, som netop betyder rollen af sanselige oplevelser i læring. Altså at når jeg skal lære om billedkunst, så er det ikke nok, at jeg kan nogle fine ord om at analysere et billede, jeg skal dæleme også have erfaring med, hvordan maling fungerer, hvordan jeg blander maling, renser pensler og sætter et lærred op. Det er en del af billedkunstfaget også at have de sanselige oplevelser med maling, pensler og lærreder. Det samme med fysik, så der er den der sanselighed i det. Det hedder æstetiske læreprocesser. Det mangler vi totalt, når vi sidder med zoom undervisningen.”