Tryk på kontakten – god klassekultur i virtuel undervisning

Gæsteindlæg af Ditte Gøricke Jensen og Pernille Hedegaard Bøgh

Det blev en noget anderledes og mærkelig tid i det ganske danske land, ja, hele verden, da pandemien covid-19 – eller coronaen – spredte sig i 2020. Gader, butikker og skoler blev i perioder lagt mere eller mindre øde. Folk blev sendt hjem fra arbejde, og elever og klasser blev sendt hjem fra skole. Pludselig skulle arbejdet og skoledagen foregå på nettet – virtuelt – og en ny virkelighed opstod.

Al undervisning skulle nu foregå via computeren og uden de vante og velkendte muligheder for samvær. Læringskurven var stejl for de fleste; der blev afprøvet, eksperimenteret og forsøgt med forskellige digitale platforme og løsninger, og den virtuelle undervisning fandt forskellige former og veje til at nå eleverne og klasserne.

Vi fik heldigvis mulighed for at observere, deltage i og selv afprøve en del virtuel undervisning, der blev udbudt på skoler og ungdomsuddannelser i hovedstadsområdet. Det stod hurtigt ret tydeligt, at ét element viste sig at være tilsidesat eller helt glemt: plejen og vedligeholdelsen af undervisningsfællesskabet, som knytter os sammen.

Den naturlige pleje af relationerne mellem mennesker, som pågår i fysisk samvær, forsvandt i mængder af opgaveskrivning og -løsning, lektielæsning og faglige oplæg, og dermed forsvandt fornemmelsen af tilhørsforhold til fællesskabet. Det sociale og personlige samvær med hele klassen blev minimeret og nogle steder også helt forladt, hvilket førte til en manglende motivation og en negativ betydning for lysten til at lære og være med – både for elever og undervisere.

Fællesskabet giver energi

Alt det, der knytter os sammen i hverdagen i klasserne på skolerne, og som giver energi og begejstring fandt ringe eller slet ingen plads i den virtuelle undervisning, og så er der heller ikke plads til trivsel og faglige læring.

Så vi satte os for at kigge nærmere på, hvordan man som underviser kan arbejde på (gen)etablere og fastholde læringsfællesskabet i den virtuelle undervisning.

Vi har siden 2008 arbejdet specifikt med metoder og redskaber til at skabe og vedligeholde god klassekultur, så der er plads til og rum for trivsel og faglighed på uddannelserne.

Det er så blevet til bogen ”Tryk på kontakten – god klassekultur i virtuel undervisning”, der består af fire kapitler, der adresserer de områder, der i vores optik giver gode forudsætninger for at lave meningsfuld undervisning med glade elever, der oplever sig som en del af et fællesskab, og som deltager aktivt i den virtuelle undervisning. Samt motiverede og tilfredse undervisere, der også drager nytte af arbejdet med relationer både med elever og kolleger.

Klare rammer styrker relationsdannelsen

I bogen kan man finde konkrete metoder og øvelser, der har til formål at arbejde med det relationelle element – til styrkelse af kontakten og kendskabet mellem de deltagende elever og undervisere. Og det er vores opfordring at tilpasse disse, så de kombineres med det fag, der undervises i. I det hele taget er det vores kongstanke, at man som underviser iværksætter metoder, der aktiverer trivslen og fagligheden på samme tid.

Hvem kender ikke situationen, hvor man er blevet sat i gruppe med 3 kammerater/kolleger, som man ikke lige har snakket med for nyligt, og det er også lang tid siden, at man sås sidst, så hvordan kommer man lige i gang og var der ikke noget med, at de to af dem kendte hinanden ret godt og lige havde været i sommerhus sammen? Det er lidt akavet at komme i gang, og hvad var det egentlig også vi skulle? Så måske bruger man en masse tid på at afvente, at nogen tager initiativ, eller man bruger tiden på at snakke om noget helt andet, eller man aftaler at lave det hver for sig, og så gik der tid med det.

Her er en klar rammesætning og organisering af samarbejdet en væsentlig og afgørende hjælp. Hvis underviseren beskriver hvem, der skal starte, og noget, der udvider kendskabet at tale om indledningsvist, så er det meget nemmere at komme i gang også med opgaven – det faglige arbejde.

Det giver derudover energi og motivation til arbejdet, når man lige har talt med en kammerat eller kollega om noget helt andet. Det er i hvert fald, hvad elever beskriver, når de bliver spurgt til, hvilken betydning en relationel kontakt til de øvrige har for dem.

Se dine klassekammerater

En underviser afprøvede for nylig en øvelse fra bogen, der søger at forene den relationelle kontakt med det faglige arbejde. Øvelsen DetektiVen er struktureret således, at eleverne bliver nødt til at tænde kameraerne, og samtidig angiver, hvem der skal sige noget, så alle bliver aktive og deltagende i arbejdet. Øvelsen består af en række kendskabsudvidende udvælgelseskriterier så som: ”Den med det længste hår skal svare på følgende:” Herefter følger et givent spørgsmål som enten kan være af social, personlig eller faglig karakter. Vi opfordrer altid til, at man blander det relationelle med det faglige, da det øger kendskabet og dermed trygheden i gruppen, og så tør man sige mere og føler sig samtidig som en del af et fællesskab. Da underviseren efterfølgende spurgte eleverne, hvordan det var at lave øvelsen, sagde de, at det var fedt, at undervisningen var anderledes, og at de kom tættere på hinanden. Og det er vel ønskeligt i en tid, hvor afstanden til de andre kan forekomme uendelig stor.

Bogens overordnede og vigtigste pointe er således at skabe et fællesskab, som den enkelte elev føler et tilhørsforhold til og ønsker at deltage aktivt i, så en masse personlig, social og faglige læring foregår. Et fællesskab, hvor relationer hele tiden sættes i scene, dyrkes og udvikles, så alle tilknyttede trives og tilegner sig viden og færdigheder.

Tilhørsforhold før teknik

Vi sætter således fokus på, hvordan man som underviser kan arbejde med organisering og rammesætning af undervisningen samt relationsarbejdet for at skabe en god kultur virtuelt. Vi skriver ikke om de tekniske muligheder og udfordringer, eller hvordan man anvender de forskellige digitale platforme didaktisk.

Hovedsigtet er, hvordan tilhørsforholdet til klassen etableres, udvikles og opretholdes. Formålet er at bidrage med metoder og inspiration til at øge nærværet og fællesskabet, så der er masser af motivation, trivsel og læring i den virtuelle undervisning, så det ikke blot bliver ved snakken om, at der også må gøres noget for vores børn og unge, der sidder der bag skærmen.

I et stykke tid endnu kan vi forvente, at tingenes tilstand for det ganske danske land og dermed og undervisningssektoren er og vil være anderledes og forandret. Unge vil i dele af landet sidde hjemme, mens andre er sendt i skole, halve klasser vil møde ind, andre hjemsendt på baggrund af et udbrud af smitte.

Alt sammen vil give omstændigheder, der gør, at alt ikke er, som det plejer, og her vil vi med vores nye bog (og den tidligere ”God klassekultur – ledelsesredskaber til undervisere”) inspirere og opfordre til hele tiden at have fokus på og arbejde med det relationelle element i undervisningen – også når eleverne og underviserne kommer tilbage til klasselokalerne, for det vil også være en ny virkelighed.