Nødvendighedens læring
Hvordan bliver vi bedre til at sætte de unge i situationer, hvor de bliver sultne efter at lære og udvikle sig?
Af Michael Lykke, foto af Bjarni Enghamar
Lektionen.dk har sat Lene Bjerning Terp i stævne, fordi hun er forfatter til kapitlet ”Sportspædagogik” i Team Danmarks guide om aldersrelateret træning - ’ATK 2.0 – Træning af børn og unge.’ Ifølge hende er det pædagogiske syn, som ligger til grund for talentudvikling inden for idrætten præget af begreber som konkurrence, præstation, spil, leg, glæde, kamp, sundhed, kropslig læring, frivillighed og med det olympiske kodeks: ”hurtigere, højere, stærkere”.
Det interessant ved talenttræning er, at det på den ene side ligger tæt op ad undervisning, fordi man begge steder arbejder med at udvikle unge menneskers personlighed, dannelse og faglige kompetencer. Men samtidig er talenttræning selvfølgelig meget forskellig fra undervisning, fordi det her helt kontant handler om at udvikle atleter, der kan vinde medaljer til Danmark inden for deres sportsgrene.
Både udviklingsperspektivet og præstationsperspektivet er trukket meget skarpt op inden for talentudviklingen i sportsmiljøerne. Derfor syntes vi her på lektionen.dk, at det er interessant at få indblik i, hvordan man arbejder med forholdet mellem præstation og udvikling.
Elever får løbende vurderet deres præstationer i forbindelse med test, eksamener og terminsprøver i det danske skolesystem. Elever og især forældre kan være meget bekymrede for de unges karakterer og resultater. Det kan lærere og skoler også være, men de har også fokus på at udvikle elevernes evne, lyst og mod til at lære nyt og udvikle sig på et dannelsesmæssigt niveau.
Mange lærere har erfaret, at selv hos de dygtigste elever, oplever man ofte, at de unge ikke er særligt interesserede i at udvikle sig og prøve nyt, hvis der er risiko for, at det medfører et fald i karakteren. Det kan være frustrerende at opleve som lærer, fordi det betyder, at de unge fastholder sig selv i en situation, hvor de nok er dygtige – men ikke udnytter deres viden og færdigheder fuldt ud til.
Det er et dilemma, som man også har fokus på inden for talentudvikling i sportens verden, fordi trænere hver dag står i det krydsfelt, at de på den ene side arbejder med atleter, der ønsker at præstere godt på kort sigt til kampe og konkurrencer. Men på den anden skal trænere også hele tiden have et langsigtet perspektiv, hvor det handler om at træne atleternes evne til at motivere sig selv, træne individuelt og selv tage ansvar – hvis de skal lykkes med at vinde medtaljer til Danmark som voksne udøvere.
Træning og øvelse er en indadvendt proces
- ”Hvad er forskellen på talentudvikling og undervisning set fra din stol?”
”Præmisserne for at træde ind i et talentmiljø i sportens verden i forhold til et skolemiljø er meget forskellige. I talentmiljøet er hele konteksten bygget op omkring, at alle er enige om, at ’Hold op, det skal blive godt det her.’ Talenttrænerne har oprigtigt store ambitioner på atleternes vegne, og de unge kommer frivilligt. Oftest arbejder vores trænere med nogen, der virkelig bare er der for deres egen skyld. Og som bare elsker at være der. Det er totalt privilegeret.
Og så er idræt en kropslig færdighed. Jeg kan have lært at lave et teknisk slag i badminton, en clear for eksempel. Jeg har lært, hvad jeg skal gøre. Men jeg bliver nødt til at træne og fejle for at blive god. Og det er mange gange en indadvendt proces, hvor atleten selv bøvler med at øve. F.eks. unge fodboldspillere, der står hjemme i deres baghave uden tilskuere og øver det sammen igen og igen. Den tilgang er også lidt speciel for talentudviklingen.”
Vi kan glemme at stille krav til de unge, fordi vi bliver benovet over, hvor dygtige de er.
- ”Hvilke udfordringer oplever trænerne i talentudviklingen?”
”Det kan være en udfordring for en træner at beslutte på hvilke parametre, jeg skal udfordre mine atleter. God talenttræning handler om at stille klare krav, men som trænere kan vi også godt blive forblændede af, hvor dygtig en ung atlet er. Og så glemmer vi at stille krav, fordi man bliver benovet.
Jeg kalder det for ’nødvendighedens læring.’ Hvis en dygtig atlet f.eks. har succes med det, som han eller hun gør, så tror de nogle gange, at det ikke er nødvendigt at lære mere. Der må vi sætte atleten ind i et nyt miljø, hvor de begynder at efterspørge læring igen.
Dansk Cykel Union lader f.eks. ikke sine unge talenter stille op til Ungdoms OL, fordi de vinder. Men det er ikke den rigtige konkurrence at vinde, fordi det er for nemt for de unge atleter at vinde over modstanderne. Det vil sige, at det giver rytterne et forkert billede af, hvor gode de er. Pludselig kan de går rundt og kalde sig selv for ungdoms-olympiske-mestre. Og så syntes de ikke, at det er nødvendigt at lære noget mere.
Men det kan også være en udfordring for talenttrænere at finde den rigtige balance. Man skal turde sætte atleterne i nogle situationer, hvor der er lidt ubehageligt at være, og hvor de ikke lykkes. Men så sker der nogle gange det, at atleten vælger at skifte miljø, fordi det bliver for svært. Så skifter de typisk klub, for derovre vil de gerne have mig.”
Vi kan blive præstationsfikserede for tidligt.
- ”Hvordan håndterer man dilemmaet mellem præstation og udvikling inden idræt?”
”Inden for sporten skal du også træne det at konkurrere, for uanset om du er 7 eller 27 år, så er konkurrencen en del af det. Men det er vigtigt, at vi skiller tingene ad, når vi snakker præstation i forhold til konkurrencer. For præstation er der, hvor vi forsøger at optimere.
Man kan sagtens være god til at konkurrere uden at gå op i præstationen. På mit fodboldhold har jeg f.eks. nogen, der er virkelig dygtige til at konkurrere. De kan virkelig vinde kampe for os. Men de er knap så gode til at træne. Inden for talentudviklingen skal vi derhen, hvor vi først går op i præstationen, når de unge både har lært at træne og konkurrere.
Vi kan blive præstationsfikserede for tidligt. Så inden de har lært at træne og konkurrere, går vi op i, om de spiser og drikker rigtigt, sover nok, udvikler sig nok fysisk, vi tager sportspsykologer ind over osv. Dvs., vi kommer til at få nogen unge mennesker, der kender præstationsparametrene, men som ikke har den indre glæde ved at træne og sjov ved at konkurrere. Det skal vi undgå.”
Lene Bjerning Terps fire læringstips
Afsæt tid til at følge op på jeres mål, så de unge får en oplevelse af, at de udvikler sig.
Hold øje med de unges optagethed i undervisningen. Mange unge er meget optagede af, hvordan omgivelserne opfatter dem. Så ha’ et godt øje på dem, der er dybt optagede af det, de laver.
Lær de unge ’at træne’. Det, at øve sig, er ofte en indadvendt proces, hvor de unge skal lære at gå i dybden på egen hånd.
Lær de unge ’at konkurrere’. Det er vigtigt at træne de unge i at håndtere pres og modstand i de situationer, hvor skal præstere.
Læs mere her: ATK 2.0 - TRÆNING AF BØRN OG UNGE
LENE BJERNING TERP, CAND. SCIENT I IDRÆT OG SUNDHED. MBA I BUSINESS COACHING. UEFA Pro-træner, fodbold. Elitefodboldtræner og selvstændig idrætskonsulent, underviser og træner. Tidligere lektor og konsulent ved læreruddannelsen på UC Syd, Haderslev i idræt, fysiologi og sundhed. Assisterende ungdomslandstræner i kvindefodbold, fysisk træner i drengefodbold, fodboldtræner University of Michigan. Elitefodboldspiller og deltager ved EM-, VM- og OL-slut- runder. Fra 1. marts 2021: Færøernes landstræner i fodbold
Se Lene Bjerning Terps oplæg om sportspædagogik her:
